Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fortidsmindedage 2022: Søborg Slot, by og sø

23. april 2022 : 14:00 - 16:00

Gratis

Søborg Slot, by og sø

Lørdag d. 23. april fortæller arkæolog og museumsinspektør Kjartan Langsted historien om Søborg Slot. Fra den tidlige middelalder var Søborg Slot en prægtig kongeborg ved bredden af Søborg sø, som gennem årtusinder havde dannet grundlag for dagligt liv.

I dag er slottet en ruin, og Søborg sø er bortdrænet. Det kræver derfor fantasi at forestille sig historien, men snart vil Søborg sø blive reetableret, og slotsruinen vil dermed fremstå som en endnu stærkere kulturhistorisk perle ved kanten af den kommende sø.

I tilknytning til slottet ligger landsbyen Søborg, som oprindeligt var en købstad med en stor sognekirke. Turen starter ved Søborg Slot og fortsætter ind til Søborg kirke. Undervejs fortæller Kjartan Langsted om byens, søens og slottets historie.

Arrangementet indgår i det landsdækkende initiativ under navnet Fortidsmindedage, som er sat i værk af Slots- og Kulturstyrelsen. Fortidsmindedagene er en anledning til at gå på opdagelse i de mange fortidsminder, der spredt rundt i Danmark alle rummer unikke fortællinger, og som alle er vigtige brikker i forståelsen af vores fælles historie.

Praktisk:

Mødested: Søborg Slot, Bygaden 44, 3250 Gilleleje

Tid: d. 23. april 2022 kl. 14 – 16.

Pris: Gratis adgang og alle er velkomne. Husk gode sko/støvler, da vi skal gå rundt i landskabet.

Hunde er velkomne, men de skal være i snor og være venlige overfor andre hunde, børn og voksne.

Foto: Phillip Nørgaard. 700 år gammelt vægtlod formet som en hest fundet ved Søborg. 

Detaljer

Dato:
23. april 2022
Tidspunkt:
14:00 - 16:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
, , , ,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Søborg Slot
Bygaden 44
Gilleleje, Søborg 3250 Danmark
+ Google Maps

MENU