Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Foredrag: Royal Copenhagen Porcelæn i Helsingør

november 13 : 16:30 - 18:00

Har du også et skab fyldt med smukt porcelæn fra Royal Copenhagen? Måske noget Musselmalet, Megamussel eller endda Flora Danica?

Kom og vær med til en inspirerende eftermiddag, hvor arkæolog Liv Appel og formidler Frederikke Thyme Heick dykker ned i historien om Royal Copenhagen porcelæn i Helsingør i slutningen af 1700-tallet.

Vi udforsker, hvordan dette fine stel ikke bare var til pynt, men også en vigtig del af folks sociale status. Hvem havde porcelænet i sit hjem, og hvordan blev te og kaffe en del af den kulturelle scene? Og hvorfor finder vi det meget tidlige porcelæn fra Den Kongelige Porcelainfabrik (nu Royal Copenhagen) netop her i Helsingør?

Samtalen ledes af Nordsjællands museums dygtige arkæolog, Liv Appel, og Museum Helsingørs formidlingsinspektør, Frederikke Heick. Du vil få mulighed for at deltage i dialogen, når vi åbner op for spørgsmål og refleksioner.

Liv Appel medbringer spændende musselmalet porcelænsskår, som er fundet under arkæologiske udgravninger i kælderen Sct. Anna Gade 5A, Helsingør tidligere i år.
Hun var med til at afdække store mængder musselmalet stel fra Den Kongelige Porcelainsfabrik med de tre bølger der repræsenterer Øresund, Storebælt og Lillebælt. I sine fortællinger trækker Liv også på sin store erfaring fra tidligere udgravninger i Helsingør, herunder opdagelsen af velbevarede kældre fra kvarteret Sanden/Lille Amsterdam foran Kulturværftet i 2010.

Frederikke Heick dykker ned i porcelænets rolle i samfundet og fortæller om te- og kaffekulturens indtog i Helsingør og Danmark. Hør om, hvordan dette delikate porcelæn blev brugt i de borgerlige hjem og i festlige anledninger.

Vi glæder os til en eftermiddag fyldt med historier, læring og hyggelig samtale.

Arrangement afholdes i samarbejde mellem Museerne i Helsingør, Kulturværftet og Museum Nordsjælland

Praktisk

Dato: onsdag d. 13. november, kl. 16.30-18.

Pris: 80 kr. Køb billet på Tikkio billetportal.

Sted: Kulturværftet Helsingør.

Tetøj, kaffe, te, og chokoladekande fra 1780’erne. Foto: ‘Kongeligt Porcelæn 1820-1923’ af Lauritz G. Dorenfeldt.

Detaljer

Dato:
november 13
Tidspunkt:
16:30 - 18:00
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangører

Museerne Helsingør
Museum Nordsjælland

Sted

Kulturværftet Helsingør
Allegade 2
Helsingør, 3000 Denmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

MENU