Foredraget præsenterer en række forskellige fund, fra de fineste guldstykker til de ødelagte blykugler, som er kommet op af jorden de seneste år i Nordsjælland.
Med et særligt fokus på de nyeste fund fra Allerød Kommune; i januar dukkede der f.eks. en fin 3000 år gammel bronzeøkse op af jorden ved Blovstrød.
I de fleste medier kan man næsten dagligt høre historier om spændende skattefund fra oldtiden og middelalderen, som dukker op over hele Danmark. Fundfeberen har ramt landet og en masse ivrige mennesker vandrer markerne tynde med metaldetektorer i håbet om at finde Danefæ eller andre spændende fund.
Men hvordan ser det ud i Nordsjælland, og især Allerød Kommune? Vælter fundene også op her?