Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Byvandringer i Hillerød – hver torsdag

4. juli 2019 : 15:45 - 8. august 2019 : 17:30

80 kr.

Sommerbyvandringer i det historiske Hillerød

Tag med på byvandring i den gamle kongeby Hillerød. Turen går gennem gader og stræder, hvor bygninger og baggårde fortæller om Hillerøds op- og nedture.

I århundreder var kongens tilstedeværelse afgørende for Hillerøds velstand. Sammen med Frederiksborg Slot blomstrede byen, men da kongen ikke længere ønskede at benytte Frederiksborg Slot som sin sommerresidens, blev Hillerød en halvtom spøgelsesby hærget af altødelæggende brande, fattigdom og dødelige sygdomme. Modgangen var i perioder ved at tage livet af Hillerød, men byen overlevede og fremstår i dag som en moderne handelsby, der gemmer på et utal af historier og spor fra fortiden.

Byvandringerne starter og slutter på Elværket i Frederiksgade, hvor man kan se, og høre om, de arkæologiske udgravninger ved Hillerød Kirke. Nogle af emnerne for årets historiske byvandringer er markante bysbørn som ‘Murer-Tonny’ og ‘Lillemor’ og steder som Markedspladsen med stutteriet, Salpeterværket og Nordsten fabrikken.

Byvandringer

Torsdag d. 4/7
Torsdag d. 11/7
Torsdag d. 18/7
Torsdag d. 25/7
Torsdag d. 1/8
Torsdag d. 8/8

Praktisk

Start: Ved Elværket, Frederiksgade 11, 3400 Hillerød

Mødetid: 15:45 – vandring starter kl. 16.00 så husk at komme i god tid

Guide: Annelise Heiberg

Book billet på VisitNordsjællands hjemmeside. Bemærk 10 kr. gebyr – så samlede pris er 90 kr. 

Det er også muligt at købe billet på dagen i Elværket. Der kan betales kontant eller med MobilePay. Her er prisen 80 kr.

Billetten giver udover Elværket også adgang til Bymuseet i Hillerød og Æbelholt Klostermuseum.

Parkering: Gratis parkering på museets parkeringsplads bag Elværket.

 

Detaljer

Start:
4. juli 2019 : 15:45
Slut:
8. august 2019 : 17:30
Pris:
80 kr.
Begivenhed Kategori:

Arrangører

Museum Nordsjælland
VisitNordsjælland

Sted

Elværket
Frederiksgade 11
Hillerød, 3400
+ Google Maps

MENU