Nye udgravninger ved Gilleleje viser, at jernalderbonden her prioriterede en beliggenhed så tæt på søbredden som muligt.
De mange prøvegrøfter hen over det fremtidige byggeområde. De blå områder er gammel søbund. Jernaldergården lå på et næs ud i søen mod vest.
I disse skybrudstider vil man gerne have sit hus uden for farezonen, men ved Bavne Ager syd for Gilleleje har bonden for 2000 år siden valgt at lægge sin gård med vestenden helt ud i vandkanten. Det viser udgravninger, som Museum Nordsjælland har foretaget på et areal, som Gribskov Kommune har udlagt til boligbyggeri.
På et næs ud i et datidigt søbassin lå et virvar af stolpehuller, som efter snitning kunne udskilles til to ca. 22 m lange huse med hver 6 par tagbærende stolper. De to gårdfaser ligger på næsten samme sted med lidt varierende orientering. Den skrånende beliggenhed ned mod søbredden kan måske skyldes, at stalden har ligget mod vest og dyrenes ajle dermed kunne ledes direkte under gavlen ud i søen? Husenes vægge er ikke bevaret, for de har ikke haft nogen egentlig bærende funktion, og har dermed ikke været gravet så dybt ned.
Oversigtstegning over jernaldergården i to faser oven på hinanden, det tredje hus mod øst, bæltet af lertagningsgruber mod syd samt de mange småstolper, der formentlig er rester af indhegninger af forskellig art.
Parallelt med husene mod syd lå et 20 m langt bælte af gruber nedgravet i istidsleret. Det er formentlig her, man har hentet ler til husenes vægge og gulve. Rester af hegnsforløb nord for gruberne kan have tjent til at kvæget ikke faldt ned i hullerne, når de skulle ud og ind fra græsning.
Den mørke plamage i forgrunden er opfyldning i jernalderens lertagningsgruber.
Mellemrummet mellem stolperne i midten af husene var størst. Her har indgangene antagelig været, fælles for mennesker og dyr.
Mod øst fandtes stolperne til et tredje hus. Det er noget mindre end de andre (12 m) og med kun 4 sæt stolper, så det har måske været en tilhørende økonomibygning af en art.
En dyb grube med tørveaske lå lige oven i de to gårdsfaser og har snarest repræsenteret en tredje fase på stedet. En analyse af tørveasken kan måske afklare, hvad gruben har været brugt til.
Grube med tørveaske, der lå lige oven i husene. Analyser kan måske vise, hvad den har været brugt til.
Kulstof 14-dateringer af brændt korn fra de forskellige huse, gruber og hegn vil forhåbentlig kunne klarlægge, hvilke puslespilsbrikker, der har hørt sammen, samt hvornår og hvor længe gården har ligget på stedet. Indtil da må vi nøjes med en datering af affaldskeramik fra lertagningsgruberne, som peger mod tiden omkring Kristi fødsel.
Tagbærende stolpehul i hus 3. Da man trak stolpen op, har man smidt et næsten helt lerkar og skår fra et større kar ned i hullet.
Randskår fra stort kogekar, som er gået i stykker og er endt sammen med andet affald i lertagningsgruberne. I bunden af karret kunne man se en sort skorpe fra det sidste måltid, der brændte på.
Jernaldermennesket prioriterede ikke at dekorere deres lertøj så højt som f.eks. i jættestuetid, men dette skår fra et af husenes stolpehuller er en undtagelse.
På den tid var der ikke noget der hed landsbyer i Nordsjælland: folk boede på enkeltliggende gårde, som dog i de dyrkbare områder har ligget så tæt, at man kunne se over til naboerne på begge sider: alene i Gilleleje har Museet udgravet tre andre lokaliteter med jernalderhuse. Beliggenheden på grænsen mellem eng og ager er typisk for jernalderen, der havde ligeligt brug for begge ressourcer. Sjællands nordkyst omkring Gilleleje har bestået af et antal store holme omgivet af vidtstrakte mose- og søbassiner, så navnet Holbo Herred er ikke grebet ud af luften.
Da Gilleleje Museum i 2002 gravede på toppen af bakken ved Bavne Ager, hvor der nu ligger rækkehuse og veje, blev der fundet bopladsspor fra yngre bronzealder (1000-500 f.Kr.) på tre forskellige steder. Bronzealdermenneskene har således foretrukket at bo på toppen af højningen. Med andre ord: herlighedsværdi er, ligesom skønhedsidealer, ikke nogen konstant.