Samtidig med at Vejdirektoratet arbejder på at omdanne Hillerødmotorvejens forlængelse til egentlig motorvej, bliver der gjort en række arkæologiske fund, der hvor vejen skal udvides.
Et af de spændende fund, der har ligget gemt langs vejen, er en landbebyggelse fra middelalderen. Bebyggelsen blev fundet vest for Hillerød, hvor Museum Nordsjælland nu har udgravet to beboelseshuse og et lille udhus fra 1200 – 1300-tallet. Alt tyder på, at husene er en del af landsbyen Skyrød.
Keramik fra 1200-tallet med blyglasur og til højre en så kaldt ‘hindbærknop’. Fra Skyrød bebyggelsen.
I skriftlige kilder omtales Skyrød som en bebyggelse, der er knyttet til herresædet Favrholm. Ved et mageskifte i 1547 mellem kong Christian III og kongens tyske kansler A. von Barby, omtales Skyrød sammen med andre bebyggelser og en mølle, der hørte til under hovedgården Favrholme. I denne kilde beskrives Skyrød som en bebyggelse bestående af fire gårde. Den sidste beretning om Skyrød fortæller, at landsbyen blev revet ned i slutningen 1550’erne. Herefter forsvandt byen ud af historien, og først med de nye udgravninger er den kommet frem af tidens glemsel. Det er også først med det nye fund, at man kender landsbyens præcise placering.
Udsnit af kort fra sidste halvdel af 1800-tallet. Den gule cirkel markerer fundstedet for middelalderhusene fra Skyrød.
Omkring de udgravede huse har arkæologerne undersøgt flere gruber, der blev gravet i middelalderen for at skaffe ler. Gruberne blev med tiden fyldt op med affald fra gårdene, og giver derfor et indblik i det daglige liv og arbejde i middelalderen. Blandt fundene er der en del mønter af kobber, bæltespænder, knive af jern, teenvægte, hestesko med mere. I udsmidet fra husene er der også skår fra kopper og kander, der var en del af den daglige service i middelalderen. Det er mønterne og servicen der daterer fundet til 1200-1300-tallet.
For- og bagside af kobbermønt fra 1200-tallet.
Der blev også fundet disse teenvægte og amuletten af bly.
Af selve husene er der stort set kun stolpehullerne tilbage. Stolpehulle er de nedgravninger, hvori husenes trækonstruktion var forankret. I flere af disse stolpehuller er der fundet brændt materiale, der viser at et af husene på et tidspunkt er brændt ned. I vestenden af det ene hus er der også fundet rester af de ovne, der blev brugt til madlavningen.
De udgravede huse og gruber udgør kun en lille del af Skyrød, men fundene er de første konkrete vidnesbyrd om bebyggelsen. Husfundene kan stykkes sammen med spredte middelalderlige fund, fra den modsatte side af vejen, og tilsammen viser de, at bebyggelsen sandsynligvis har strakt sig helt derover. Skyrød bebyggelsen er samtidig en del af et større kompleks af middelalderlig landbebyggelse omkring det nuværende Hillerød, der blandt andet også omfatter en vandmølle med samme datering. Vandmøllen har ligget 1,5 km vest de nyfundne huse.
Under udgravning af middelalderfundene viste det sig, at der allerede i jernalderen var mennesker der slog sig ned i området. Lidt nord for middelalderhusene fandt man således udkanten af en 2.000 år gammel boplads. I jernalderen gravede man også efter ler, som skulle bruges til at tætne husenes vægge og til fremstilling af keramik.
2.000 år gamle drikkebægre. Bægret er 10 cm højt og kommer fra udkanten af en boplads fra jernalderen.
Det var netop et grubeområde med affald fra husene, der blev fundet og undersøgt. Der var derimod ingen spor efter jernalderbopladsens huse, der må ligge lidt længere væk fra vejen.
Flere nye fund vil i den kommende tid blive udgravet langs med Hillerødmotorvejens forlængelse.
Udgravning og registrering af Skyrød-bebyggelsen fra 1200 – 1300-tallet.