I forbindelse med udgravningerne, der bliver gennemført langs kanten af Søborg Sø, forud for etableringen af en ny omfartsvej, er Museum Nordsjælland stødt på flere bopladser fra jægerstenalderen.
Ved en af disse bopladser er der i det område som i stenalderen har været dækket af lavt vand, fundet en samling knogler. Knoglerne repræsenterer ikke tilfældigt affald fra stenalderjægernes måltid, dumpet ude i vandet, men er omhyggeligt udvalgte mellemfodsknogler fra elg.
To af knoglerne viser tilmed spor efter at have været udspaltet med et skarpt flintredskab kaldet en stikkel. Indtil videre er der fundet tre mellemfodsknogler liggende tæt sammen og ikke andet i umiddelbar nærhed, så hvordan skal vi forstå et sådant fund?
Hvis vi ser ud over det sydskandinaviske område findes der en håndfuld tilsvarende fund af mellemfodsknogler fra elge, fundet under tilsvarende omstændigheder, og der er to fremherskende tolkninger på hvad sådanne fund kan være udtryk for.
Den ene tolkning går ud på at knoglerne udgør et lille depot af råmaterialer til fremstilling af benredskaber, som er placeret i vandet for at blødgøre knoglerne inden de skulle bearbejdes, og så er de af uransagelige årsager aldrig er blevet taget op igen. Den anden tolkning ser sådanne fund som et lille offerfund, lagt ud i vandet for at sikre en god jagt, som det er beskrevet i en række etnografiske kilder.
Indtil videre må vi væbne os med tålmodighed og se om de fortsatte udgravninger ved Søborg Sø kan bringe os nærmere på hvilken af de to tolkninger, der passer bedst på vores fund.