Spændende arkæologiske fund
Museum Nordsjællands arkæologer har gennem de sidste fire måneder gravet lange søgegrøfter i landskabet syd for Overdrevsvejen, hvor der skal anlægges et nyt Stadionkvarter. Søgegrøfterne er første skridt i at få afklaret om der er spor efter tidligere tider på den ca. 90 hektar store grund, der kaldes Smørkilde bakke.
Resultatet af de mange søgegrøfter er at vi nu ved, at ca. ¼ af arealet har været benyttet i oldtiden og middelalderen. Eftersom de første søgegrøfter allerede blev gravet i 2016, kom det ikke som en overraskelse, at området skulle vise sig at blive fundrigt ved de fortsatte søgegrøfter i 2021. Den omfattende brug af området i oldtiden stemmer godt overens med det billede som Museums Nordsjælland har dannet sig efter de mange arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Klimaparken Solrødgård, Supersygehuset og den kommende bydel Favrholm. Det har tydeligvis allerede i oldtiden været et attraktivt område at bo og leve i.
Men hvad har arkæologerne så fundet? De ældste fund afspejler affald bopladsspor fra den tidlige del af bondestenalderen for ca. 5500 år siden. Og blandt de mest utrolige fund fra denne periode var et intakt lerkar, som af en eller anden grund var stillet med bunden i vejret. Lerkarret blev opdaget ved, at én af arkæologerne trådte ned i et hul, som dog senere viste sig at være dette 40 cm høje, ældgamle lerkar. Nu bliver det interessant at se, om der er flere kar på bopladsen, eller om der kun var dette ene eksemplar.
Selvom området var intensivt beboet for 5500 år siden, tyder alt på at området til gengæld har ligget mere eller mindre øde hen i lang tid derefter. Først ca. 1800 år senere, altså i løbet af bronzealderen, (1700 til 500 f.Kr.), ser området ud til igen at være beboet, men dog kun spredt. Fra denne periode er også kommet de allersidste rester af en gravhøj som på de gamle kort kendes som Bertels Høj.
– ‘Gravhøjen var desværre pløjet ned over de sidste mange århundreder, men vi fandt de sidste svage rester efter den i form af spor efter randsten, der har stået rundt om højen. Der var ingen spor efter gravlæggelsen centralt i højen, ærgerligt nok’, udtaler Thomas Jørgensen, museumsinspektør og udgravningsleder på forundersøgelsen.
De næste fund knytter sig til jernalder, som begynder omkring 500 f.Kr. Fra denne tid og frem synes der at være en ubrudt række af bopladser, som har ligget spredt på det store område, inden man omkring 6-700 e.Kr. bosatte sig permanent på selve Smørkilde Bakke, og grundlagde landsbyen Egespur. Egespur har været en sagnomspunden landsby kun kendt fra de skriftlige kilder, første gang omtalt i 1495. I 1547 omtales den som en stor landsby med 10 gårde, men hele landsbyen blev alligevel nedlagt på kongelig ordre i 1558. Hidtil har man ikke vidst, hvor denne landsby præcist har ligget. Men nu har de arkæologiske søgegrøfter afsløret resterne som har ligget under 30 cm muld og der er spor efter både gårde, ovne, gruber og affald. Affladet indeholder en mængde metalgenstande i form af mønter, dragtspænder, fine beslag og meget andet fra hele landsbyens og dens forgængers brugstid. Indtil nu er der opsamlet omkring 500 metalfund, hvoraf det fineste er en lille grif fra tiden mellem 1050 og 1150, altså fra overgangstiden mellem asatro og kristendom.
Historien om de store byudviklingsområder i den kommende Bydel Favrholm er omfattende og kompleks. Der har boet mennesker gennem tusindvis af år, hvoraf der især ses meget aktivitet fra jernalderen og frem til den tidlige renæssance. Aktiviteterne dækker over mange bopladser og siden landsbyen Egespur, som har haft både en vandmølle og en hovedgård, Favrholm, tilknyttet.
– ‘Med udgravningerne får vi en enestående mulighed for at undersøge en hel landsby fra middelalderen. Det vil give masser af ny viden omkring landsbyernes opståen i Nordsjælland, som stadig er meget underbelyst’, udtaler afdelingsleder for Arkæologi Esben Aarsleff.
Billederne fra den arkæologiske forundersøgelse af markerne ved Smørkilde Bakke.
