En arkæologisk forundersøgelse i den sydlige del af Asminderød afslørede fund med spændende perspektiver fra yngre romersk jernalder (150 – 375 e. Kr.). Under mulden fremkom et stort antal tørvegrave i et mosebassin.
Det er sjældent at museet støder på denne type anlæg. Det specielle ved tørvegrave fra jernalderen er, at jernalderens mennesker ikke kun har gravet tørvene op og brugt det til f.eks. brændsel, men at de også har genanvendt tørvegravene til andre formål og efterladt genstande der har et rituelt præg. I det våde miljø i mosebassinet er der gode bevaringsforhold for træ, plantedele og knogler. I en af tørvegravene blev da også fundet talrige stykker bearbejdet træ og det første fund i Nordsjælland af skæret fra en ard, datidens plov. Genstande af træ er som oftest for længst forgået på de tørre bopladser.
Desuden blev der under forundersøgelsen fundet en boplads med flere gårde og funktionsgruber. Det er yderst sjældent at vi finder tydelige sammenhænge mellem bopladser og ressourceområde. En kommende arkæologisk udgravning af arealet vil gøres os klogere på dette forhold.
Udgravning af tørvegrav fra jernalderen
Tørvegrave dengang og siden
I mosebassinet blev som nævnt fundet spor efter intensiv tørvegravning. Det anslås, at der kan være op til 40 tørvegrave fra jernalderen i bassinet. Hertil kom et lignende antal tørveskær fra historisk tid. Også disse blev undersøgt på forundersøgelsen. Tørveskærene fra historisk tid var vifteformede og skærene anlagt i baner, hvor de enkelte tørv målte ca. 30 x 40 cm. Tørvegravene fra jernalderen var ganske anderledes udformet med dybe, grubeformede nedgravninger.
Tørveskær fra historisk tid
Tørvegravene fra jernalderen indeholdt spændende fund som trægenstande, lerkar og lyse sten. Genstandene kan i dag synes værdiløse, men de har haft en særlig betydning i jernalderen. Offerhandlinger i moserne, som kan dateres til jernalderen, er et kendt fænomen. Fra Jylland kendes de store krigsbytteofre, mindre kendte i offentligheden er dog de talrige offerfund, som måske har haft betydning for den enkelte landsby eller familie.
I en tørvegrav i Asminderød blev fundet et meget fint halvt lerkar, som var placeret op ad to store lyse sten. Lignende arrangementer kendes fra moser både i Danmark og i udlandet. I tørvegraven var der desuden andre små samlinger af lyse sten, samt et utal af kæppe og mindre pinde, som for størstedelens vedkommende havde spor efter bearbejdning. En del af pindene var tilspidsede. I tørvegraven blev også fundet et ardskær, som har været påmonteret en bueard.
Bueard fra Jernalderen. Foto: Nationalmuseet.
Ardskæret fra Asminderød.
I de senere år har museet udgravet tørvegrave på to andre lokaliteter, hhv. Salpetermosen syd for Hillerød og Gørløsegård syd for Gørløse. Især de talrige ofringer af dyreknogler, trægenstande og lerkar i Salpetermosen har skærpet museets fokus på dette forskningsområde. Anlægstypen og fundene deri giver en værdifuld indsigt i en anden side af jernalderlivet, og kan med hjælp fra naturvidenskaben tilvejebringe ny viden om landskab, ressourceudnyttelse og jernalderens samfund i Nordsjælland.
Det er uvist om lerkarret har indeholdt noget, da det blev placeret i tørvegraven. Måske en drik?
Gården på kanten
Bopladsen har ligget på et lille plateau ved mosebassinet. Bopladserne fra jernalderen i Nordøstsjælland ses ofte på forhøjninger og bakketoppe, men i det bakkede morænelandskab har der ikke været langt til det nærmeste vådområde eller vandløb. På nogle lokaliteter har man næsten boet med fødderne i vandskorpen. Funktionsgruber og brønde kan også findes nær kanten af mosebassiner, som det er tilfældet i Asminderød. I en af gruberne blev fundet en flot kværnsten, som har været den nederste del af en drejekværn.
Under forundersøgelsen kunne det påvises, at der er mindst to gårde på bopladsen. Der er tale om en enkelt gård, som rykker rundt på plateauet i jernalderen. Gennem omfattende C-14 dateringer af forkullet korn fra husenes stolpehuller kan husenes anvendelsesperioder fastsættes mere præcist. Når husene er sikkert daterede, får vi mulighed for at forstå relationen mellem tørvegrave og boplads.