På et 10 hektar stort areal i den nordlige del af Ullerødbyen, nær motortrafikvejen, graver arkæologer fra Museum Nordsjælland i disse måneder på livet løs.
Der udgraves på to meget forskellige arealer samtidigt. På det ene areal udgraves et tykt affaldslag fra den tidlige del af bondestenalderen, dvs. at affaldslaget er ca. 5500 år gammelt. Det indeholder smukt dekoreret keramik og mange forskellige redskaber af flint, heriblandt økser, pilespidser og knive. Desuden findes måltidsrester i form af dyreknogler. Affaldslaget ligger på kanten af en mose, som sikkert har været vandførende i stenalderen. Affaldet stammer fra den nærliggende boplads, som dog først udgraves i anden halvdel af oktober.
På det andet areal udgraves en boplads med flere gårde, som har været beboet i jernalderen, dvs. i tiden fra omkring år 0-400 e.Kr. Flere af hustomterne ser ud til at være nedbrændte, hvilket er rigtig godt for nutidens arkæologer, da der dermed kan være bevaret forkullet materiale i langt større grad, end på ubrændte hustomter, som vi ser langt oftere. Ét af de nedbrændte huse indeholder både hullerne efter de stolper som har båret taget, et indgangsparti og resterne af stolpehullerne til væggen. Dette gør huset til eet af de mere velbevarede af slagsen. Ofte er kun hullerne efter de tagbærende stolper bevaret, men i Ullerødbyen har vi et heldigt tilfælde, hvor vi kan få mere at vide om jernalderhuset, end på mange andre udgravninger.
Sporene eftet stolperne i et jernalderhus er markeret med hvid farve. Huset er ca. 18 meter langt.
Når udgravningen er afsluttet i november, skal de mange fund fra både bondestenalderen og jernalderen analyseres, og der skal udtages prøver med henblik på C14-dateringer. Sikre dateringer vil være én af grundstenene for at kunne benytte bopladserne i den videre udforskning af de to perioder af Danmarks oldtid. Især udforskningen af jernalderen er under rivende udvikling i disse år, bl.a. grundet omfattende udgravninger af bopladser fra denne periode.
En kritisk læser vil måske spørge, om vi ikke snart har udgravet jernalderbopladser nok? Hertil må man svare, at hver eneste boplads indgår i studierne af perioden, og hver eneste plads giver ekstra brikker til puslespillet. To bopladser er aldrig ens, og kun ved at undersøge alle bopladserne, får vi styr på hvad der er det tilfældelige præg, hvad der er særkende og hvad der er vigtigt for forståelsen af perioden. Det samme gør sig selvfølgelig også gældende for bondestenalderen, om end der naturligvis er tale om andre problemstillinger i forhold til at forstå både materialet og datiden.