3.000 år gamle gårde kommet for dagens lys ved Lynge
Siden midten af maj 2015 har Museum Nordsjælland foretaget udgravninger på markerne nord for Lynge. Baggrunden er, at Wienerberger A/S skal udvinde ler på arealerne. Udgravningerne har bragt en stor boplads fra bronzealderen for dagens lys. Bopladsen indeholder spor af flere gårde af forskellige typer og størrelser og affaldsgruber, som blandt andet rummer hundredvis af skår fra lerkar.
Allerede i 2014 blev det klart, at den nordlige del af udvindingsområdet gemte på en større boplads fra tiden mellem 1300 og 900 f. Kr., hvilket svarer til slutningen af ældre bronzealder og begyndelsen af yngre bronzealder. Lergraveren skulle dog først bruge dette areal i 2015, hvorfor udgravningen blev sat i venteposition, indtil det blev aktuelt at grave ler på arealet. Det skete i maj 2015, hvor den indledende muldafrømning kom i gang.
Dokumentation af een af gruberne i fuld gang.
Herefter kunne arkæologerne begynde den egentlige udgravning af bopladsområdet, som viste sig at gemme på flere gårde med tilknyttede økonomibygninger. Gårdene, eller resterne af dem, tegner sig som mørke nedgravninger efter de jordgravede stolper. Systemerne af stolper afgør, hvilke typer af gårde der er tale om, samt deres datering. Da der er en forskel i gårdenes udformning er tolkningen, at der er tale om én gård med flere bebyggelsesfaser. Efter at den første gårdbygning er gået af mode, eller måske rådnet eller ligefrem brændt ned, har man opført en ny i nærheden af den tidligere.
I forsøget på at fravriste gårdene så mange oplysninger som muligt, foretages der finsoldning af jorden fra stolperne med henblik på at finde korn. Kornsorterne giver et billede af datidens afgrøder, og samtidig kan det enkelte korn bruges til kulstof 14-datering. Da korn er én-årigt giver det en meget mere præcis datering end f.eks. trækul, der næsten altid stammer fra træer, der er vokset op i løbet af mange år. Desuden foretages der omfattende fosfat-analyser med henblik på at finde spor efter husdyr. Selvom vi formoder, at man har boet sammen med husdyrene, er det altid godt at få bevist, om der virkelig har været en beboelsesdel og en stald i det pågældende hus.
Ved opførelsen af de forskellige gårde har man haft behov for grave efter ler til vægmateriale, og derfor rummer bopladsen mange lertagningsgruber. Gruberne har sikkert også leveret materiale til de mange lerkar, der var en del af enhver husholdning. Gruberne blev fyldt op med muldjord og affald allerede i oldtiden. Blandt affaldet er det desværre kun skårene fra de ødelagte lerkar, der har overlevet frem til i dag. Knogler og andet let forgængeligt materiale er for længst blevet nedbrudt.
De sidste rester af et hus fra bronzealderen er markeret med røde pinde. Pindene viser, hvor stolperne til at bære taget har stået.
De kendte brudevæltelurer er fundet kun én kilometer fra bopladsen og dateres til samme periode. Om lurerne har nogen form for tilknytning til bopladsen kan ikke bevises, men muligheden foreligger.
Når udgravningen lukkes i starten af juli, vil hele bopladsen være udgravet, og gravemaskinerne kan grave efter det sidste ler. Arbejdet med bopladsen fortsætter herefter på museet, hvor de forskellige analyser skal sættes i gang, så vi kan få alle de svar, som udgravningerne i sig selv ikke kan give.