Forud for anlæg af solceller på et større areal ved Amager huse på Halsnæs, har Museum Nordsjælland foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Museet havde på forhånd kendskab til enkelte løsfund på arealet, i form af en pil fra den såkaldte grubekeramiske kultur og en slibesten. Begge dele indikerede, at der kunne være stenalder på arealet. Da store dele af arealet desuden omkransede et vådbundsområde, var forhåbningerne om at finde bopladser fra stenalderen ganske store ved undersøgelsens start.
Fra d. 1.-4. september blev der udlagt søgegrøfter for hver 12 meter over det meste af arealet. Kun i den østlige del blev mængden af søgegrøfter begrænset, da vi her stødte på 1,5-2 meter påkørt jord, hvilket gjorde det meget tidskærvende at grave regulære grøfter. I stedet valgte vi at grave enkelte testhuller, som alle var negative. På resten af arealet var der 20-40 cm muld, og søgegrøfterne kunne graves ganske hurtigt.
Søgegrøfter på arealet. De mange stjerner markerer flintfund.
Under mulden fremkom et større vådbundsområde, som lå ned mod det eksisterende moseområde. Dette har således haft en langt større udstrækning i tidligere tider. Moderne dræning og jordbrug har fået vådbundsområdet til at skrumpe ind til dets nuværende størrelse. Jordbundskort indikerer, at vådbundsområdet har stået i forbindelse med Kattegat, og dermed har udgjort den inderste del af en fjordarm, som har skåret sig langt ind i Halsnæs. Langs den østlige del af vådbundsområdet fremkom spredt flint fra yngre stenalder, som indikerer, at der må være en boplads på området. Dens nøjagtige placering kunne desværre ikke lokaliseres, trods ihærdige forsøg med at skrabe overfladen af i tynde lag. Den spredte flint fandtes hovedsagligt i overgangen mellem moseaflejringer og flyvesand. Netop flyvesandet sås i de lavest liggende områder hvor det har aflejret sig i ganske tykke lag.
Affaldslaget ses som et mørkt lag. Det er farvet af ganske meget trækul.
Desuden fremkom der et affaldslag fra ældre romersk jernalder, hvilket svarer til de første århundreder efter Kristi Fødsel. Laget indeholdt keramik, store mængder trækul og brændte sten. Affaldslaget afspejler sikkert resterne efter en boplads, som har ligget på toppen af forhøjningen. Desværre var forhøjningen, som bestod af sand, meget medtaget af flere kabelnedgravninger og hård pløjning.
Museet og bygherren har indgået en aftale om, at affaldslaget bevares for eftertiden, og der skal derfor ikke foretages yderligere udgravninger på arealet.