Meget lidt vides om tiden efter Margrete 1.s overtagelse af Hørningsholm (Hørsholm) i 1391. I slutningen af 1400-tallet og starten af 1500-tallet fungerede godset som et fadeburslen eller forrådskammer for kronen.
Det nordsjællandske krongods
Men med Frederik 2.s (1534-1588) tronbestigelse i 1559 blev den kongelige interesse for Hørningsholm betragtelig større. Han ønskede nemlig at skabe et sammenhængende nordsjællandsk areal, der skulle fungere som landbrugsområde men så sandelig også som jagtområde for den jagtglade konge.
Frederik 2. besad i forvejen store dele af det tidligere nordsjællandske klostergods, der efter reformationen var overgået til kronen. Først efter flere såkaldte mageskifter – byttehandler – lykkedes det at skabe dette nordsjællandske krongods.
Han bandt områderne sammen med kongeveje, hvoraf en netop svingede forbi det gamle middelalderslot ved Hørsholm. Netop i dette område var jagten god, og på grund af omgivelserne havde kongen lettere ved at trække sig tilbage her end på Frederiksborg Slot ved Hillerød.
Kobberstik af Frederik 2. Foto: Det Kongelige Bibliotek.
‘Det røde hus’ og ‘Det hvide hus’
Hørningsholms middelalderslot levede dog ikke op til en renæssancekonges standarder. Derfor rev Frederik 2. det gamle slot ned og opførte i stedet to nye bygninger på slotsholmen. Hvor det gamle middelalderslot havde ligget, byggedes ‘Det røde hus’. Det fik sit navn, fordi det var en grundmuret bygning af røde mursten. Der var tale om en enfløjet bygning i tre etager i renæssancestil, men uden dertilhørende tårne og spir.
Den anden bygning kaldtes ‘Det hvide hus’, og kan bedst betegnes som et genbrugsslot. Der var tale om en bindingsværksbygning, som oprindelig havde stået på Gotland. Den var så efterfølgende blevet flyttet til Odsherred for så igen at blive flyttet og få sin endelige plads i Hørsholm i 1583. Som navnet afslører, havde bygningen en hvidkalket facade og var desuden kendetegnende ved flere mindre tårne.
Frederik 2.s forkærlighed for Hørsholm skyldtes først og fremmest den gode jagt i området, og trods de nye slotsfaciliteter opholdt kongen sig kun i kort tid på selve slottet, især når han tog jagtture i sit krongods. Det var først Christian 4., der benyttede slottet mere regelmæssigt.
Tegning af ‘Det hvide hus’. Foto: Det Kongelige Bibliotek.