Christian 6. forærede ved sin tronbestigelse i 1730 Hirschholm Slot og gods til sin dronning Sophie Magdalene (1700-1770). Det var hendes såkaldte ‘livgeding’, dvs. fast indtægtskilde og muligt enkesæde.
Sophie Magdalene var datter af markgreven af Brandenburg-Kulmbach. Hun voksede op i en meget prestigebevidst familie, der dog på ingen måde var rige. Ligesom Christian 6. var hun dybt religiøs, og det har nok gjort udslaget for hans valg af en kommende dronning. Før sit ægteskab havde Sophie Magdalene været hofdame ved den sachsiske dronnings hof, og det havde gjort hende bekendt med det store byggeri, der havde fundet sted i Sachsen. Det enevældige kongepar var da også umådeligt byggelystne. Samtidig med byggeriet af Christiansborg lod kongeparret det prægtige Hirschholm Slot opføre. ‘Smukke bygninger gør et land ære’ skrev Sophie Magdalene i sit testamente.
Portræt af Sophie Magdalene. Malet af Andreas Møller. Foto: Statens Museum For Kunst.
Efter Christian 6.s død i 1746 tilbragte Sophie Magdalene de mange enkeår i vintermånederne på Christiansborg Slot og somrene på Hirschholm, som hun holdt meget af. Hun levede en tilbagetrukket tilværelse, men kom snart i økonomiske vanskeligheder, da hun havde svært ved at få udgifterne til sit hof til at gå lige op med hendes indtægter. Det hjalp heller ikke, at vedligeholdelsesudgifterne til Hirschholm Slot var store.
Derfor ansattes den tyske greve Christian Günther Stolberg som enkedronningens overhofmester. Han gik i gang med at gennemføre nogle af de første landboreformer i Danmark. Reformernes formål var først og fremmest at skaffe hurtige likvide midler og en efterfølgende fast indkomst til enkedronningens skrantende hofholdning. På baggrund af Stolbergs anbefalinger lod enkedronningen Hirschholm hovedgårds jorder frasælge i 1759, mens godsets fæstebønder i 1761 opnåede arvefæste på deres gårde. Samtidig konverteredes hoveri og korntiende til en fast pengeafgift til Sophie Magdalene.
Reformerne rettede op på enkedronningens økonomi, og efter Stolbergs død lod hun opføre en obelisk til minde om Stolbergs landboreformer. Stolbergstøtten, som den kaldes, var indirekte en hyldest til hendes egen indsats overfor Hørsholms bønder.
Sophie Magdalene er dermed gået over i historien som både den regent, hvorunder stavnsbåndet blev indført, og den dronning der iværksatte en af de første landboreformer, der gradvist ledte til bøndernes frigørelse.
Gouache af Hirschholm Slot. Malet af Johan Jacob Bruun. Foto: Museum Nordsjælland.