Endelig i efteråret 2014 blev det klart, at et længe ventet boligområde i den sydlige del af Gørløse nu skulle realiseres. Museet blev involveret i sagen og forundersøgelsen af det godt 3,5 hektar store område blev iværksat i midten af november.
Med en 34 tons gravemaskine blev der gravet søgegrøfter for hver 12. meter over hele arealet. Dette afdækkede spor fra tidligere tider på ca. 30% af området, i form af bopladsspor fra jernalderen og yngre stenalder. Sporene fra jernalderen dækkede huse og gruber, og hører til i tiden omkring 2-400 e. Kr. Sporene fra den yngre stenalder bestod af et større kulturlag med flint og keramik, samt enkelte knogler. Laget var fandtes i en nu drænet mose, og skulle dateres til tiden omkring 3500-3300 f. Kr.
Udpegede felter er markeret med fed rød streg. Moselaget med fund fra yngre stenalder er markeret med udfyldt grøn signatur.
De 30% af arealet med fund blev indstillet til videre udgravning, og efter drøftelser mellem museet, bygherren og Kulturstyrelsen, kunne de egentlige udgravninger sættes i gang i første halvdel af december.
Efter den første uge havde udgravningen afdækket et stort langhus fra yngre jernalder, vest for kulturlaget fra yngre stenalder, hvor vi havde forventet at finde bopladsspor fra stenalderen. Huset kom som en ekstra gevinst, og blev hurtigt registreret og udgravet. Vi forventer at udtage jordprøver til fosfatanalyse, med henblik på at forstå brugen af huset – har der været stald i den ene ende, eller er der udelukkende tale om et beboelseshus? En lille ekstra detalje ved huset, er, at der er fremkommet et lille kar i en stolpe ved indgangspartiet. Karret tolkes som et husoffer, dvs. et offer man har givet til guderne ved husets opførelse. Sådanne kar er tidligere fundet ved udgravninger andre steder i Museets område, gerne i forbindelse med huse fra bronze- og jernalder. Det er formentligt indholdet i karret man har ofret, og ikke selve karret. Karret er dog det eneste der er tilbage efter 1500-2000 år i jorden.
Huset er markeret med rød-hvide stokke.
Der fremkom ingen spor efter huse fra yngre stenalder, men kulturlaget med husholdningsaffald indikerer, at der må have været beboelse i nærheden. Om huset/husene har ligget udenfor indeværende område, eller er pløjet væk gennem årene, kan ikke konkluderes her. I stedet må vi fokusere på at undersøge mest muligt af kulturlaget, for der igennem at kunne belyse så mange facetter som muligt af datidens boplads.
Da vi gik på juleferie var feltet med kulturlaget fra yngre stenalder helt afdækket, og det ene felt med fund fra jernalderen delvist afdækket. Da vi kom tilbage, var januar begyndt at vise sig fra sin våde side, og det er kun blevet værre siden. Dykpumperne er kommet på hårdt arbejde og resten af udgravningen kommer uden tvivl til at lide under de store vandmængder. Men udgravningsholdet fortsætter ufortrødent og har efterhånden fået afrømmet de udpegede felter. Hvis frosten holder sig væk, kan vi få udgravet de mange fremkomne anlæg og forlade området i første halvdel af februar.
Stemningsbillede med alt for meget vand.
Men så let gik det desværre ikke. I slutningen af februar dukkede den første tørvegrav op i den nordlige ende af moselagene, der kan ses på øverste billede. Under et metertykt lag af muldjord og omdannet mose fremkom et orangebrunt tørvelag, hvori man har anlagt tørvegrave i oldtiden. Denne anlægstype er stadig meget sjælden i Nordsjælland; det er således kun anden gang at de påvises i nyere tid. Der måtte derfor gøres en ekstraordinær indsats for at få dokumenteret de fremkomne tørvegrave, og få dem udgravet på bedste vis.
Tørvegravene indeholder endnu ikke daterende fund, men i fyldet er der fundet en lille flintøkse og nogle enkelte trægenstande, i form af tilspidsede stager og en lille pløk. Begge typer af genstande kendes både i oldtiden og helt op til nutiden.
Tørvegravene er markeret med hvidt omrids.
Grunden til at vi tror, at tørvegravene er fra oldtiden og ikke f.eks. 1800-tallet, er de lyse sten, som findes i næsten hver eneste grav. Dette fænomen forbindes gerne med tørvegrave fra bronze- og jernalder. Vi har f.eks. set det i Salpetermosen, hvor der blev udgravet tørvegrave i 2014.
Tørvegrave under udgravning. Bemærk de lyse sten.
Udgravningen blev afsluttet sidst i marts. På dette tidspunkt var alle tørvegravene undersøgt, og hovedparten var desuden blevet tømt, i jagten på daterende fund. Der fremkom dog ingen fund, som kunne datere tørvegravene, og vi må derfor afvente C14-dateringer. Disse vil tidligst give svar i anden halvdel af 2015, så vi må være tålmodige.