Forud for anlæggelsen af en klimapark i Hillerød Syd har Museum Nordsjælland foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det godt 40 hektar store område.
Forundersøgelsen er bl.a. sat i værk på baggrund af en gennemgang af vores arkiver, som viser, at der både indenfor og udenfor det udpegede areal ligger en lang række fund. Lige uden for arealet mod nord ligger herregården/voldstedet Faurholm, der optræder i de skriftlige kilder fra 1500-årene. Indenfor området ligger en vandmølle, som var tilknyttet herregården. Vandmøllen kendes helt op i starten af 1800-årene, hvor den rives ned og erstattes af en vindmølle.
Udsnit fra kort fra 1776 af Faurholm med vandmøllen (i venstre side af billedet). Faurholm er her gården fra 1800-tallet, og ikke det tidligere voldsted/herregård.
Selvom møllen blev revet ned må det formodes, at der stadig kan findes rester af den i form af stenfundamenter eller tømmer. Derudover er der opsamlet økser og andre fund fra jægerstenalderens Ertebøllekultur (ca. 5400 – ca. 3900 f.Kr), bondestenalderens Tragtbægerkultur (ca. 3900 – ca. 2400 f.Kr.), samt sen Bondestenalder (ca. 2400 – ca 1800 f.Kr) indenfor det område som klimaparken skal dække. Der var således al mulig grund til at foretage en forundersøgelse af arealet.
De foreløbige resultater
Forundersøgelsen af de berørte areal blev sat i gang d. 22. april og blev afsluttet d. 1. september. Der er fremkommet seks interesseområder med fund fra især yngre stenalder, men også bronze- og jernalder, samt renæssancen.
De seks udpegede felter er markeret med lysegrøn streg.
Felt 1
I dette område er der fremkommet bopladsrester fra tidlig bondestenalder (ca. 3600 – 3100) på en mindre sandet forhøjning. Der er endnu ikke erkendt huse eller andre konstruktioner, men der er fundet en del gruber med flintaffald, flintredskaber og keramik fra perioden. Desuden ses en del kogestensgruber (jordovne) på forhøjningens sider ned mod fugtige arealer (tidligere vådområder). På sydsiden ved bakkens fod, fandtes en lavning med mange fund af flint, keramik og knogler – et såkaldt kulturlag. Et tilsvarende kulturlag er under udgravning i Salpetermosen nu (sommer/efterår 2014).
Eksempler på keramikken fundet på Felt 1.
Felt 2
Vi formodede, at vi ville finde nogle rester efter den tidligere omtalte Faurholm Vandmølle – og det gjorde vi også indenfor dette område. Indtil videre har vi fundet dele af møllekanalen samt rester af grundmurede huse. En bygning befinder sig lige på kanten af møllekanalen og er sandsynligvis rester af selve møllebygningen, og et andet større hus ligger lige nordvest herfor og kan være møllens hovedbygning. Fundene daterer sig til 1600- og 1700-tallet.
Undersøgelserne på felt 2.
Felt 3
Dette område omfatter aktivitetsspor fra bronzealder eller jernalder (ca. 1800 f. Kr. – ca. år 0.) Op ad vestsiden mod toppen på en forhøjning fremkom en del kogestensgruber, gruber (materialetagningshuller) og ”langild”(et aflangt bål, der typisk har haft en speciel funktion). Desværre er der ingen spor af huse, men der er dog fundet en lille smule keramik.
En arkæolog i dyb koncentration over et fund.
Felt 4
Dette område rummede store mængder flint; både redskaber og affald. En større koncentration af skrabere er fundet inden for få kvadratmeter ved kanten af et tidligere vådområde. Der er også fundet en del flintaffald – og redskaber ude i selve vådområdet. I søgegrøfterne mod øst findes også flintredskaber, men dog ikke i store mængder. På trods af, at der endnu ikke er fundet keramik fra bondestenalderen, er der ingen tvivl om, at dateringen er bondestenalder (ca. 3900 – 1800 f. Kr.).
Den omtalte samling skrabere – så mange i en forundersøgelse lover godt for den fremtidige udgravning!
Felt 5
Dette felt er udpeget på grund af et affaldslag fra første halvdel af yngre stenalder, nærmere bestemt tiden omkring 3300-3000 f. Kr. Laget rummede keramik, flint og enkelte knogler og i kanten af et drænet åsystem. Sammen med kulturlaget fandtes de sidste rester af en boplads fra samme periode. Desuden lå der en lille samling kogegruber eller jordovne på en mindre forhøjning. Kogegruberne hører sandsynligvis til i yngre bronzealder, og skal måske ses i sammenhæng med felt 6.
Felt 6
Det sidste, men også største, felt på ca. 27.500 m2 er udpeget på grund af talrige bopladsspor fra yngre bronzealder og indtil romersk jernalder. Der er konstateret gruber i alle former og størrelser, hvorimod husene har været svære at erkende. Dette skyldes den meget hårde udtørring, som området har været udsat for igennem en rigtig lun sommer. På andre tilsvarende sager har Museet foretaget forundersøgelser af udtørrede arealer, for siden at konstatere, at man havde overset de fleste af anlæggene – i hvert fald hvad angår stolpehuller. Vi formoder, at det samme kan være tilfældet her, og forventer at finde flere huse, end de to, som er dukket op i forundersøgelsen.
Det videre forløb
Museet har indstillet de seks felter til videre udgravning, men bygherren har allerede meldt ud, at felt 1 og 2 må vente til fremtiden, hvorimod felt 3-6 skal graves nu, så han kan indlede projektet i midten af marts 2015 med det videre jordarbejde. I første halvdel af september lægges sidste hånd på budgettet for udgravningen, som skal godkendes af Kulturstyrelsen, før end de egentlige udgravninger kan gå i gang. Med lidt held kan vi komme i jorden i anden halvdel af september, men nu må vi se.
Udgravninger
Der skulle gå frem til midten af oktober, før end vi kom i gang med udgravningerne. Men siden da, er det gået over stok og sten, med et større hold af arkæologer. Indtil marts 2015 forventes udgravninger på felt 3, 4 og 5, hvorimod felt 6 først udgraves fra marts til maj.
Hen over efteråret og halvdelen af vinteren har der pågået udgravninger på felt 4 og 5. Begge felter er blevet afdækket for muld, alle fremkomne anlæg er blevet registreret i fladen og udgravningerne af anlæggene er godt i gang.
Felt 4 rummer ganske mange gruber og stolpehuller, som dog ikke indgår i regulære systemer eller konstruktioner. Dertil kommer flere affaldslag fra tiden omkring 2400-1700 f. Kr. Affaldslagene er kendetegnet ved at være store udflydende sorte lag, som rummer store mængder flint og noget keramik. Lagene afspejler regulære bopladsaktiviteter på arealet, heriblandt flinthugning, og selvom vi kender mange løsfund fra perioden, samt enkelte bopladser, er det første gang, at Museet får mulighed for at undersøge et bopladsområde fra denne periode. Vi har store forventninger til fundene og resultaterne fra udgravningen, som, uden tvivl, vil gøre os klogere på denne afsluttende fase af yngre stenalder i Nordsjælland.
Arkæologens bedste ven er nu gravemaskinen
På Felt 5 fandt vi mere af det forventede affaldslag fra yngre stenalders første halvdel i en drænet mose. Laget har dog vist sig at være mindre fundførende end forventet, og udgravningen kan forhåbentligt afsluttes allerede i januar. Der er dog fremkommet en del flint, heriblandt en brændt mejsel, keramik og knogler, men mængderne tyder på, at man kun har smidt begrænsede mængder af affald ud i denne mose. Selve bopladsen er der desværre ingen spor af, hvilket sikkert skyldes, at den har ligget på en gruset forhøjning, der har været udsat for moderne pløjning i mange år. Herved er bopladsen simpelthen blevet pløjet væk.
En kold udgravning i brune nuancer
Samme felt rummede desuden ca. 30 kogestensgruber, som er blevet udgravet og dokumenteret. Der er udtaget jordprøver fra de fleste af gruberne i håbet om at blive klogere på deres funktion og datering. Ud fra lignende klynger af kogestensgruber kan man dog tillade sig at formode, at de hører til i yngre bronzealder, dvs. tiden omkring 1100-500 f. Kr.
I midten af februar blev felt 3 afrømmet og udgravningen af dette felt påbegyndes d. 27. februar. Det indeholder ca. 40-50 kogegruber, samt diverse andre gruber, og skal sikkert dateres til yngre bronzealder, i stil med kogegruberne på ovennævnte felt 5. Dette felt blev i øvrigt afsluttet i midten af februar og hovedparten af kræfterne er siden blevet lagt i at få felt 4 udgravet. Det seneste fund herfra er en meget fin fladehugget spydspids fra den seneste del af yngre stenalder, dvs. tiden omkring 2400-1700 f. Kr.:
Fladehugget spydspis fra kulturlag
I anden halvdel af marts blev felterne 3 og 4 afsluttet og der mangler nu kun det sidste felt (6) for denne omgang. Muldafrømningen blev sat i gang d. 9. marts og der er afdækket en større mængde gruber og stolpehuller. Udgravningen af anlæggene sker sideløbende med muldafrømningen, og der er bl.a. konstateret en brønd blandt de fremkomne anlæg.
I starten af maj blev også felt 6 afsluttet. Dette viste sig at rumme ganske mange gruber og jordovne, men kun få mulige huse. Blandt gruberne var der flere særdeles fundrige eksempler fra yngre bronzealder, dvs. perioden mellem 1100-500 f. Kr. Disse rummede masser af keramik, hvoraf en del var ornamenteret. Dertil kommer flint og knogler, samt en enkelt bronzegenstand, som dog skal konserveres, før end vi kan sige hvad det er. Endelig fremkom der, i udgravningens sidste dage, ornamenteret knogle eller tak, hvilket er ganske sjældent. Også dette skal forbi en konservator, før end vi kan studere det nærmere, men ornamentkken bestod af koncentriske cirkler med en prik i midten – såkaldte cirkelslag. Ornamenteret tak eller knogle er bl.a. fundet i et enkelt eksempel ved Hundested i 2007. Her var tale om resterne af en takøkse med cirkelslag. Endnu et eksempel på en takøkse med cirkelslag blev udgravet ved Ganløse i 1980. Det bliver spændende at se, om der er tale om endnu en takøkse, der kan supplere de to tidligere fund.
Selve ornamentikken med cirkelslag kendes helt tilbage til yngre stenalder og fortsætter til langt ind i middelalderen. Der synes være tale om et universelt solsymbol, der bruges til at udsmykke mange forskellige typer af genstande op gennem tiden, herunder økser, kamme, knive og pyntegenstande.