Nationalmuseets undersøgelse 1912
Nationalmuseet foretog i 1912 under ledelse af Aage Brusendorff en gravhøj i Smidstrup nær Gilleleje. Her blev fundet en centralgrav fra dolktid (ca. 2000 f.Kr.) dækket af en stendynge med efterbegravelser i ældre og yngre bronzealder. I gravene, hvor der stedvis var bevaret skeletrester, fandtes talrige genstande af bronze og flint, bl.a. et bronzesværd med delvist bevaret træskede.
I forventning om, at fortidsminderne på grunden nu var bortgravet, ønskede ejeren nu 102 år senere at bygge et nyt sommerhus på grunden.
Gravkiste
Museum Nordsjælland foretog rutinemæssigt en prøveundersøgelse af grunden for at se, om der skulle være bevaret dele af den oprindelige gravhøj.
I en af Museets grøfter dukkede vestenden af en stenbygget gravkiste frem. 
Vestenden af stenaldergraven blotlagt i prøvegrøften.
Flintdolk med delvist bevaret skaft
En sondering i graven viste, at den var urørt af Nationalmuseets undersøgelse. Den indeholdt nemlig gravgods i form af en fin fladehugget flintdolk, der må have siddet i bæltet på den gravlagte (formentlig en mand), som der imidlertid ikke var bevaret nogen spor af i sonderingshullet. Som noget ganske særligt sad på dolkens ene halvdel en rustfarvet substans, som viste sig at være rester af skæftningen!
Flintdolken som den lå i graven.
Skaftet har formentlig været lavet af læder, ligesom det berømte fund fra Wiepenkathen ved Hannover, hvor skaftet var af fårelæder, mens skeden var af træ foret med uld.
Flintdolk fra Wiepenkathen i Niedersachsen med bevaret skaft af fårelæder.
Så sent som i 2014 er der i forbindelse med Femern Bælt-undersøgelserne kommet en fantastisk velbevaret flintdolk fra ældre bronzealder for dagen. Her er skaftet lavet af birkebark.
Flintdolk fra ældre bronzealder med bevaret skaft af birkebark, fundet på Lolland. Foto: Museum Lolland-Falster.
Gravhøje i Smidstrup
Højen er en del af en markant klynge af gravhøje i Smidstrup, hvoraf mange stadig kan ses i åbne græsarealer mellem sommerhusene. De mange gravhøje afspejles for nutidens vejfarende i gadenavne som Trehøis-Åsen og Syvhøjvej.
Smidstrup-undersøgelsen er også et godt eksempel på, at gravhøjene så langt fra var éngangsmonumenter. Gennem over 1000 år af bondestenalderen og ældre bronzealder blev nye grave tilføjet den eksisterende gravhøj.
Den videre sagsgang
Undersøgelsen viste, at man langt fra kan regne med, at ældre, håndgravede museumsundersøgelser er kommet ud i krogene og har fået det hele med.
Hvis bygherren skulle realisere sit sommerhusbyggeri, ville det ifølge Museumsloven indebære en udgift for ham til en arkæologisk undersøgelse af den bevarede grav, samt eventuelle andre grave uden for Nationalmuseets felt.
Bygherren valgte imidlertid helt at undlade byggeriet og sælge grunden til naboen. På den måde undgik han udgifter til en arkæologisk udgravning, og fortidsmindet ligger den dag i dag bevaret for eftertiden.
Ved at lade museet foretage prøveundersøgelser før byggerier har man således som bygherre mulighed for at kunne omprioritere eller flytte sit anlægsarbejde uden at skulle bekoste arkæologiske udgravninger.
I dag ligger graven bevaret under grønsværen.