Arkæologiske udgravninger forud for det nye supersygehus ved Hillerød har afdækket et moselig, der har ligget gemt i ca. 5.500 år. Det betyder, at personen levede i bondestenalderen.
CT scanninger af skelettet har vist, at hovedlæsionen i baghovedet med rimelig sikkerhed har været dødelig og må være sket ved et slag med en skarp genstand, dog ikke af metal. Dette kunne således stemme overens med et slag med en skarp stenøkse.
Scanning af kraniet, der viser hugsporet i højre side af nakken, men bemærk også den lille runde hulning øverst på kraniet. Dette er den omtalte tidligere skade.
Dette tværsnit af kraniet viser tydeligt, hvordan hugget har skadet kraniet.
Der udover har personen tidligere været udsat for en del skader, han har således haft en skade på underbenet, der antageligt har medført haltende gang. Og han har også tidligere oplevet et voldsomt slag i hovedet, som han dog har overlevet, idet denne skade er sammenvokset.
Skelettet er, af Niels Lynnerup (Professor ved Retsmedicinsk Institut, Antropologisk Laboratorium), bestemt til at være en 25-30 årrig mand på 165 cm. Sammen med skelettet blev der fundet en 15 cm lang spydspid af ben, der antagelig har en tilknytning til moseliget.
Spydspidsen af knogle/ben.
Fundet skal opfattes som et såkaldt moseoffer, og det minder på mange måder om de øvrige kendte moselig, der kendes fra flere perioder af oldtiden. Eksempelvis er det et typisk træk, at moselig er blevet udsat for flere voldshandlinger, populært kaldet ”overkilling.” At være udsat for skud og slag i baghovedet, således som denne person har været det, lyder meget brutalt, men det følger et ritual, som tilsyneladende har indgået i hovedparten af menneskeofringerne. Som en del af offerhandlingen er denne person blevet brutalt dræbt og herefter nedlagt i kanten af en sø. Efterfølgende er søen vokset til og omdannet til mose, og det er den direkte årsag til, at han er blevet bevaret i tørvelagene. Heldige omstændigheder har således bevaret ham frem til slutningen af september, hvor arkæologerne fra Museum Nordsjælland fandt ham.
Hugsporet på kraniet er her markeret med rød cirkel.
Lidt mere baggrund
Siden 2013 har omfattende arkæologiske undersøgelser fundet sted i Hillerød Syd. De har foreløbig afsløret adskillige bopladser med tilknyttede affaldslag. Sideløbende gennemføres forundersøgelser af endnu en del af den store hospitalsgrund. Netop ved den afsluttende forundersøgelse fremkom moseliget, begravet under tykke moselag.
Skikken med at ofre mennesker, dyr og værdifulde genstande i søer og moser kendes helt tilbage til for 10.000 år siden, og fortsætter til langt ind i jernalderen. Netop offerfund fra jernalderen har udgravningerne afsløret flere eksempler på inden for det sidste års tid. Der er således udgravet ofrede hunde, geder, ungtyre og svin – alle fra tiden omkring 0 – 400 e. Kr. Dertil kommer også nogle ofrede lerkar, hvis indhold desværre ikke er bevaret frem til i dag.
Moselig er ikke hverdagskost inden for de arkæologiske fund, og måske netop derfor er det alle arkæologers drøm at finde ét. Der er igennem tiden blevet fundet nogle moselig i Nordsjælland, men desværre er der ikke mange oplysninger om dem, og endnu sjældnere er de bevaret frem til i dag. Dette skyldes især, at hovedparten af dem er fundet i forbindelse med tørveskæring ikke mindst under krigen, hvor mange ting fra moserne kom for dagens lys, men desværre også gik til i samme omgang. Derfor ved vi ikke meget om, fra hvilken periode de nordsjællandske moselig oftest kommer fra, hvordan de er døde og ikke mindst om det var mænd eller kvinder. Med dette nytilkomne moselig har vi nu alle muligheder for at undersøge disse aspekter og mange flere.
Mange undrer sig sikkert over, hvorfor det nye moselig ikke ligner de kendte moselig som Grauballemanden og Tollundmanden. Dette skyldes den kemiske sammensætning i de sjællandske moser i forhold til sammensætningen i mange af de jyske moser. Således er alle bløddele forsvundet fra denne mose, til gengæld står vi med et særdeles velbevaret skeletmateriale. Men termen ”moselig” gælder stadig hvad enten det ser ud på den ene eller anden måde.