Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020
Stolbergsvej er opkaldt efter Christian Günther Stolberg (1714-65), der var en tysk greve fra Harzen; men hvorfor opkalde en vej i Hørsholm efter en tysk adelsmand?
Stolberg blev i 1756 hentet til Danmark af enkedronning Sophie Magdalene, der besad Hørsholm Gods 1730-70. Hørsholm Gods omfattede et stort område, svarende til vore dages Hørsholm, Birkerød, Karlebo og en del af Allerød Kommune. Dronningen havde underskud i sin kasse. Det problem skulle den hidkaldte greve råd bod på, og det gjorde han som en loyal embedsmand ved at foreslå en reform af forholdet mellem godset og de bønder, der var dets økonomiske fundament. Reformen blev gennemført i 1761.
Mange – især ældre hørsholmere – har sikkert hørt Stolberg omtalt som en idealist, der ønskede at forbedre forholdene for bønderne med sin reform; men han var snarere en pragmatisk kongetjener, der gjorde, hvad hans kongelige opdragsgiver ønskede af ham – skaffede indtægter til enkedronningens kasse. På kort sigt var reformen i hvert fald først og fremmest til fordel for enkedronningens kasse. Stolberg og reformen er i øvrigt behandlet i en artikel i Hørsholm Egns Museums årbog 2001-2002.
Stolbergsvej er imidlertid interessant for andet end sit navn. Bebyggelsen på vejen har en speciel historie.
Også i tiden efter Første Verdenskrig (1914-18) var der boligmangel, eller bolignød som det hed. Det ramte som altid arbejdere og andre lønmodtagere hårdest. Det var baggrunden for at Frederik Nielsen, der var redaktør for Nordsjællands Socialdemokrat og senere blev sognerådsformand i Hørsholm, i 1921 tog initiativet til at få dannet en byggeforening. Den fik navnet Hørsholm Byggeforening og den stod bag opførelsen af 15 huse med godt 20 lejligheder på Stolbergsvej.
Billedet er taget medens byggeforeningens huse var under opførelse i 1921. I forgrunden ses Sdr. Jagtvej, der er under anlæggelse.
Husene er opført efter anvisninger fra ‘Landsforeningen for bedre byggeskik’, hvad der giver dem et ensartet præg. Bygningerne er sammenlignelige af størrelse. Facaderne er enten gulpudsede eller står i blank rød mur. De er placeret på samme måde på grundene; men på grund af det kuperede terræn bliver ensartetheden ikke til monotoni. Vejen med dens bebyggelse udgør et selvstændigt og sart kulturmiljø, der ikke tåler de store forandringer.
Stolbergvej nr. 5; men hvornår det er taget vides ikke.
Læs mere
Tags: Boligpolitik, Hørsholm Gods, Socialdemokratiet, Stolbergsvej