Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2019
Statslån betød beskedne huse på store grunde i 50-60’ernes Rungsted
I 1897 åbnede Kystbanen. Dermed skabtes hurtig og hyppig forbindelse mellem landets store hovedstad og Hørsholm. Det var den vigtigste årsag til, at befolkningen i Hørsholm mellem 1901 og 1921 steg fra ca. 1600 til ca. 3000, det vil sige med 85 procent.
Det skabte en stor efterspørgsel efter jord til boligbyggeri – og fare for spekulation. At en ureguleret tilflytning også kunne give problemer for kommunen med hensyn til muligheden for at stille de nødvendige faciliteter til rådighed, siger sig selv. I en tid, hvor daginstitutioner var noget, der lå langt ude i fremtiden, var det gode skoler, der kunne blive mangel på.
Det var baggrunden for, at kommunen indledte forhandlinger med ejeren af Folehavegård, Ingeborg Dinesen, og ejeren af Rungstedgård, Allice Laura Dinesen, om køb af jord. Sognerådet, som kommunalbestyrelsen hed den gang, bestod af fem socialdemokrater og seks borgerlige. Da der blev nedsat et lille udvalg til behandling af sagen, kom dette derfor til at bestå af to socialdemokrater og to borgerlige.
I udvalget udtrykte tømrermester N.R. Larsen ønsket om at undgå privat spekulation som bevæggrund for kommunens eventuelle køb af jorden. Sognerådsformand, apoteker Paul Scheel, kom nærmere en positiv vision for kommunens politik, for han sagde: ‘Skal Kommunen købe, maa det være under Hensyn til at sikre Hørsholms Udvikling til Fordel for en havebymæssig Bebyggelse.’
Men hvad mente Paul Scheel med havebymæssig bebyggelse? Hvad var en haveby? Blandt arkitekter og byplanlæggere blev haveby 1920-1925 højeste mode, og på det mere folkelig plan var ordet positivt ladet i konkurrence med villaby og villakvarter.
En haveby var en alternativ form for forstad, hvor man lod sig inspirere af det landsbyagtige, som en reaktion på byernes lejekaserner og baggårde. En haveby var, kort sagt, et positivt modbillede til storbyen.
Hørsholm Kommune købte 25 tønder land, der ligger mellem Rungstedvej og Sdr. jagtvej af Ingeborg Dinesen. Her skal det imidlertid handle om den jord, som kommunen købte i samme omgang i 1920 af ejeren af Rungstedgård, Allice Laura Dinesen. Det drejede sig om området nord for Rungstedvej mellem Bukkeballevej og Bolbrovej.
Hørsholm Sogneråd 1917-1921 til møde på Hørsholm Skole, hvor man mødtes indtil det ny rådhus, den røde bygning, blev taget i brug i 1918. Det var dette sogneråd, der i enighed stod bag kommunens jordpolitik.
‘Bedre Byggeskik’
Hensigten var at udstykke jorden til parcelhusbyggeri. Dog var der servitutter på, der satte minimumsgrænser for grundenes størrelse. Undergrænsen var små 1200 kvadratmeter. Bygningerne måtte kun indrettes til bolig for højst to familier og højst være i to etager.
Ydermere skulle tegningerne godkendes af foreningen ‘Bedre Byggeskik’ eller af en anden af sognerådet anerkendt autoritet. Det var en forening, der arbejdede for at højne kvalitet og for anvendelse af danske traditioner i boligbyggeriet.
Kort over Hørsholm Kommunes Grundarealer. Her kun et udsnit, der viser arealerne i Rungsted. En reklame for salg af disse grunde. Særtryk af Illustreret Bolig Tidende. Særtrykket er udateret, men stammer sandsynligvis fra 1920’erne.
Gunstige statslån
Grundene i den nordlige ende af Hulsøvang blev først bebygget 1950-60. Nogle af dem blev bygget som såkaldte statslånshuse. Det betød, at de på den ene side nød godt af favorable statslån eller statsgaranterede lån; men på den anden side ikke måtte være for dyre i opførelse.
Alt i alt kan man sige, at de formelle rammer om kvarteret har favoriseret relativt beskedne boliger på de pænt store grunde. Spørgsmålet er så, om fremtidigt byggeri skal respektere dette historiske udgangspunkt.
Hjørnet af Enghave og Hulsøvang, 1930. Det er Hulsøvang i Hjørnet forgrunden.
Læs mere om
Tags: Boligpolitik, Rungsted