Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2019
“… til fordel for en havebymæssig bebyggelse”.
Med ovennævnte ord begrundede Hørsholm Kommunes førstemand i 1920 det, der skulle blive startskuddet til kommunens politik for jordkøb gennem mange år.
Men lad os lige begynde med baggrunden for udtalelsen.
I 1897 åbnede Kystbanen. Dermed skabtes hurtig og hyppig forbindelse mellem landets store hovedstad og Hørsholm. Det var den vigtigste årsag til, at befolkningen i Hørsholm mellem 1901 og 1921 steg fra ca. 1600 til ca. 3000, det vil sige med 85%. Det skabte selvsagt en stor efterspørgsel efter jord til boligbyggeri, og fare for spekulation. At en ureguleret tilflytning også kunne give problemer for kommunen med hensyn til muligheden for at stille de nødvendige faciliteter til rådighed, siger sig selv. I en tid, hvor daginstitutioner var noget, der lå langt ude i fremtiden, var det gode skoler, der kunne blive mangel på.
Det var baggrunden for at kommunen indledte forhandlinger med ejeren af Folehavegård, Ingeborg Dinesen, og ejeren af Rungstedgård, Alice Dinesen, om køb af jord. Sognerådet, som kommunalbestyrelsen hed den gang, bestod af fem socialdemokrater og seks borgerlige. Da der blev nedsat et lille udvalg til behandling af sagen, kom dette derfor til at bestå af to socialdemokrater og to borgerlige.
I udvalget udtrykte tømrermester N.R. Larsen ønsket om at undgå privat spekulation som bevæggrund for kommunens eventuelle køb af jorden. Sognerådsformand, apoteker Paul Scheel, kom nærmere en positiv vision for kommunens politik. Han sagde: ‘Skal Kommunen købe, maa det være under Hensyn til at sikre Hørsholms Udvikling til Fordel for en havebymæssig Bebyggelse.’
Paul Scheel, apoteker og konservativ sognerådsformand 1914-21.
Men hvad mente Paul Scheel med havebymæssig bebyggelse? Hvad var en haveby?
Blandt arkitekter og byplanlæggere blev haveby 1920-1925 højeste mode. På det mere folkelige plan var ordet positivt ladet i konkurrence med villaby og villakvarter. En haveby var en alternativ form for forstad, hvor man lod sig inspirere af det landsbyagtige som en reaktion på byernes lejekaserner og baggårde. En haveby var, kort sagt, et positivt modbillede til storbyen.
Kommunen endte med at købe de 25 tønder land, der ligger mellem Rungstedvej og Sdr. Jagtvej, af Ingeborg Dinesen, hvor Folehavekvarteret ligger i dag.
Hensigten var at udstykke jorden til parcelhusbyggeri. Dog var der servitutter på, der satte minimumsgrænser for grundenes størrelse. For nogle grundes vedkommende var undergrænsen små 1200 kvadratmeter og for andre små 1600 kvadratmeter, så allerede der var der krav til købernes økonomiske polstring. Ydermere var det hensigten, at stille krav til arkitekturen. Over for sælger havde sognerådet nemlig forpligtet sig til at lade tegninger til samtlige bygninger godkende af foreningen ”Bedre Byggeskik”. Det var en forening, der arbejdede for at højne kvalitet og for anvendelse af danske traditioner i boligbyggeriet.
Hørsholm Sogneråd 1917-1921 til møde på Hørsholm Skole, hvor man mødtes indtil det ny rådhus, den røde bygning, blev taget i brug i 1918. Det var dette sogneråd, der i enighed stod bag kommunens jordpolitik.
Om disse visioner blev omsat i praksis, er så en anden sag. Her er det blot hensigten at fortælle om starten på en nu hundrede år gammel hørsholmsk politik for jordopkøb og jordsalg med det formål at forsøge at styre tilflytningen både med hensyn til omfang og karakter.
Læs mere om
Tags: Boligpolitik