Gøgevangskvarteret i Hørsholm

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2019

Efter Anden Verdenskrig var der boligmangel i Danmark. Det gjaldt også i Hørsholm. Der var da også bred politisk enighed om, at der skulle gang i boligbyggeriet; men hvad skulle man bygge og hvordan?

S ville bygge i etager

Socialdemokratiet havde intet mod parcelhuse. Men partiet mente, at etagebyggeri løste problemet mest effektivt. I Hørsholm havde Det konservative Folkeparti en mere ideologisk og politisk tilgang til sagen.

Sven Jørgensen, der var medlem af sognerådet, og senere borgmester fra 1961 til 1974, gik således i kødet på Socialdemokratiet ved at sige, at partiet var bange for de små selvstændige ejendomme, fordi det ville individualisere befolkningen. Omvendt sagde han, at de konservative gik ind for denne boligform for ‘… det lille Parcelhus byder sine Ejere den bedst mulige Boligform og den største Kærlighed til Ejendommen.’ Det er i lyset af det synspunkt, man skal se Gøgevangskvarterets fremvækst.

Kløvervang 27 i foråret 1954.

38 tønder land

I 1944 købte Hørsholm Kommune 38 tønder land af Folehavegård. Dette areal blev relativt hurtigt byggemodnet. I 1946 var arbejdet med anlæg af kloaker og veje i licitation. Udstykningen startede i 1948 og fortsatte op gennem 1950’erne.
Den omtalte boligmangel medførte, at Rigsdagen på initiativ fra Venstreregeringen 1946 vedtog en lov om byggeri med offentlig støtte.

Loven åbnede mulighed for støtte til socialt boligbyggeri, social-filantropisk boligbyggeri og for lån til mindrebemidlede, fortrinsvis personer med børnerige familier til erhvervelse af byggegrunde og opførelse af parcel- eller rækkehuse. Desuden kunne der ydes støtte til beboelse for bygningshåndværkere eller andre.

Den offentlige støtte bestod af billige statslån, og en kommunal garanti for en del af lånet. Til gengæld for denne offentlig støtte blev der lagt loft over håndværkerudgifterne til byggeriet af de enkelte huse.

Interiør fra Kløvervang 27 mellem 1953 og 1960.

Statslånshuse

Mange af de huse, der i 1950’erne (og 60’erne) blev opført i kvarteret omkring Kløvervang, Gøgevang og Grønnevang, blev finansieret i overensstemmelse med denne lovgivning, og var oprindeligt underlagt de nævnte begrænsninger.

De var det, man kaldte statslånshuse, og det er den baggrund, der giver husene i kvarteret deres relativt ensartede karakter, selvom om- og tilbygninger kan have kamufleret den oprindelige kerne. Alene denne historie og kvarterets harmoniske fremtoning kalder på en lokalplan. Men også dets plads i den lokale politiske historie taler herfor.

Kommunen ydede garanti

Som nævnt gjorde Det konservative Folkeparti sig til talsmand for det lille parcelhus, fordi det gav ”den største Kærlighed til Ejendommen”. Partiet lod det dog ikke blive ved ideologiske udtalelser. Det gjorde også noget ved sagen.

Loven krævede nemlig, at ansøgningerne om støtte skulle behandles af kommunerne, der så skulle komme med en indstilling, ligesom de skulle yde garanti for en del af lånet. Og her var Hørsholm Kommune meget positivt indstillet over for ansøgerne, og man havde en meget bred fortolkning af hvem, der var berettiget til den offentlige støtte.

Uden for Kløvervang 27 holder familiens første bil foran garagen, der blev bygget i 1964.

Gode skatteborgere

På den måde fik man, med offentlig støtte, befolket et stort kvarter i Hørsholm med relativt gode skatteborgere, der sandsynligvis så med velvilje på et konservativt bystyre, som havde skaffet jord og adgang til en relativt billig finansiering af ens private parcelhus.

Det er den historie, der har præget kvarteret som helhed. For selv om senere årtiers byggeri også er repræsenteret i kvarteret, er det grundlæggende statslånshusene, det vil sige små almindelige enfamiliehuse, der giver området sin grundtone.

Læs mere om