Sommeren 2006 prøvegravede museet et ca. 11 hektar stort område på Højbjerg ved Hundested, hvor der skal udstykkes til boligbyggeri. Prøvegravningen viste, at der var spor efter flere bopladser fra yngre bronzealder, dvs. perioden fra 1100-500 f. Kr. Bopladserne rummede bl.a. huse med bevarede gulvlag, udsmidslag, og masser af gruber og stolpehuller. Museet lagde derfor op til en omfattende udgravning, som skulle komme til at vare ca. 6 måneder.
Grundet diverse forsinkelser kom udgravningen først i gang i starten af oktober samme år, hvor vejret var ved at blive koldt og vinterligt. I løbet af de følgende seks måneder blev der udgravet et område på ca. 3 hektar. Der fremkom 10-15 huse, ovnanlæg, gruber med støbeaffald, aktivitetslag, kulturlag, samt en masse gruber og stolpehuller. Iblandt de mange fine fund kan nævnes en ornamenteret benøkse med små cirkelslag.
Det varierede fundmateriale dækker blandt andet over resterne af et bronzestøberværksted, der har bidraget med mange fund af smeltedigler af forskellige størrelser. Som et kuriosum kan i denne forbindelse nævnes, at flere af dem viser tegn på genanvendelse. Dette er usædvanligt, idet digler normalt kasseres, når de går i stykker. Der fremkom også mange forskellige fragmenter af støbeforme til bl.a. en lansespids, en snoet halsring, adskillige mindre ringe mm. På trods af dette relativt omfattende bronzestøbemateriale var der kun meget få regulære bronzegenstande. Der fremkom kun en bronzeknap og nogle sammenpressede bronzeblikrør.
Støbegrube under udgravning
En af lokalitetens meget store fundgrupper er keramik, lige fra de helt store forrådskar til de meget små miniaturekar. En anden stor og epokegørende fundgruppe er fiskeknogler. Mængden er iøjenfaldende, idet der ikke tidligere er fundet så stor en koncentration i Sydskandinavien. Knoglerne var fint bevarede i enkelte affaldsgruber, grundet at de lå i kompakte skallag med østers og snegle.
Et tværsnit af en grube med fiskeknogler. Den hvidspættede plamage i midten er skallag med fiskeknogler.
Analyser af fiskeknoglerne har vist, at der i udstrakt grad har været tale om torskefiskeri. Torskene har haft en størrelse, der i høj grad indikerer, at man har fisket på dybt vand med fiskeliner og fiskekroge. At man ikke kun har levet af fiskeri vidner fund af bl.a. pattedyrsknogler om. Men også fosfatanalyser af een af hustomterne, der har forhøjede ph-værdier i den ene ende, tyder på staldende, og dermed husdyr i form af kvæg.
I 2005 og 2006 har museet udgravet to lokaliteter, Dybendahl og Engdraget 9, der er samtidige med Højbjerggård. Disse har begge bidraget med samme fundbillede, omend i mindre omfang. Samlet har de tre lokaliteter bidraget med mange nye resultater og giver et fint billede af Halsnæs yngre bronzealder.
På udgravningen havde vi hjælp af flere amatørarkæologer, og her diskuteres fundene.
Litteratur:
Pantmann, P. & Enghoff, I. 2011: På dybt vand. Skalk 2011:1, s 12-15
Pantmann, P. 2008: Bronzealderfolket på Halsnæs. NoMus årg. 21, nr. 3, s 13 -18
Søsted, K. 2008: Højbjerggård – en fiskerbygd fra yngre bronzealder. NoMus årg. 21, nr. 1, s. 22-25