Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2015
Besættelsen i Hørsholm
9.april 2015 er det 75 år siden Nazityskland besatte Danmark. Det er derfor på sin plads, at mindes den dag og det, der fulgte:
‘Jeg husker at om morgenen meget tidlig 9.april var jeg stået op for at smøre madpakke og lave morgenkaffe til min mand, da vi hørte den forfærdelige larm af flyvemaskiner, der gik lavt hen over hustagene. Vi for ud i gården for at se hvad det var for maskiner der drønede så forskrækkeligt, og så at det var nogle store grå tyske krigsmaskiner. Vi skyndte os ind og lukkede op for radioen, og hørte så på gebrokkent dansk at Danmark var blevet besat af den tyske værnemagt, og at de havde overtaget den danske radiosender, men vi skulle bare forholde os rolige og passe vort arbejde. Min mand fik madpakken og termoflasken i tasken og kørte på arbejde.’
Sådan huskede Johanne Bastiansen (født Witt), der boede på Usserød Kongevej 100, senere den tyske besættelse. På den ene side skete der noget dramatisk. På den anden side skulle dagliglivet jo fortsætte med madpakke og termoflaske.
Rationeringsmærker og tre grise i baghaven
Den samme dobbelthed kom til at præge hverdagen: på den ene side måtte man vænne sig til at møde tyske soldater, hvor man færdedes. På den anden side skulle hverdagen hænge sammen, så man måtte forsøge at få rationeringsmærkerne til at slå til. Rationeringen var indført allerede, da krigen startede i efteråret 1939 (1.sept) og blev opretholdt til 1953.
Mærkerne blev udstedt kvartalsvis, og det var de enkelte kommuner, der stod for udleveringen rundt omkring på skoler eller i forsamlingshuse. Mærkerne var samlede i ark med mærker for de forskellige varer – så som smør, sukker og sæbe.
Et udvalg af rationeringsmærker.
Ved uddelingen tog man højde for den enkeltes behov; men mærkerne slog ikke til, så i Hørsholm såvel som andre steder i landet var opfindsomheden stor, når det drejede sig om at skaffe sig varer, der var mangel på – kød f.eks. Således huskede Ingeborg Hansen senere, at de havde hele tre grise gående i baghaven på Stampevej. Fodret bestod af gammelt brød fra Bagermestrenes Brødfabrik og fra familiens brødudsalg. Dertil kom for gamle røgede sild og makrel og selvfølgelig køkkenaffaldet fra de 6 husstande, der deltes om arbejdet og kødet.
Antallet af tog på kystbanen blev stærkt beskåret, og de var uden varme, hvad mange senere huskede, måske fordi vintrene var ekstraordinært kolde.
Og så var der tyskerne – og de danske nazister
Den mest påtrængende påmindelse om krigen var tilstedeværelsen af tyske soldater og Gestapo.
Rungsted Badehotel havde i tyverne haft en blomstringstid med mange gæster og højt humør. I trediverne derimod var der flere gange tale om at rive det ned; men tyskerne beslaglagde det og brugte det i starten af krigen til indkvartering af tyske soldater, senere som en slags lazaret for sårede tyske soldater fra østfronten.
Tre tyske soldater i døren til Nebbegårds bestyrer- og kontorbolig, 1940.
I den vestlige del af Hørsholm blev tyske soldater indkvarteret på Nebbegård; men den mest dystre påmindelse var sandsynligvis Villa Strandbjerg på Rungsted Strandvej 179. Denne fine gamle villa fra 1916-17 beslaglagede tyskerne til brug for deres berygtede politi – Gestapo, der i krigens sidste år brugte kælderen under bygningen til fangehuller.
Foto af en af Gestapos celler i kælderen under Villa Strandbjerg, Rungsted Strandvej 39, senere Rungsted Strandvej 179, 1945.
Og på adressen Hørsholmvej 2 med telefonnummer Rungsted 499 havde de lokale nazister til huse – Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti.
Vil du se nogle af Museum Nordsjælland, Hørsholm Lokalarkivs fotos af modstandsfolk eller fra besættelsen generelt, kan du gå ind på arkiv.dk. Eller du kan aflægge Hørsholm Lokalarkiv et besøg på Sdr. Jagtvej 4, tirsdag 10-12 eller onsdag 13-17.
Under Skoletjeneste kan også findes undervisningstilbud om besættelsestiden beregnet på folkeskolens 5.-7.klasse.
Læs mere om
Tags: Besættelsen, Nazisme, Rationeringsmærker, Soldater