Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2021
‘Befolkningen flygter fra Øst-Tyskland’. Sådan lød overskriften i Hørsholm Avis 29. januar 1945. Baggrunden var, at Nazi-Tyskland var ved at bryde sammen. Fra vest trængte englændere og amerikanere frem og fra øst var det russerne, der langsomt men sikkert nedkæmpede de tyske styrker. Anden Verdenskrig lakkede mod enden og nærmede sig lille Danmark. Godt nok havde landet været besat siden 9.april 1940, og tiden siden efteråret 1943 havde været præget af konfrontationer mellem den tyske besættelsesmagt og dele af den danske befolkning med de fåtallige danske frihedskæmpere i spidsen. Krig i Danmark var der dog ikke tale om; men helt undgå dens grusomme følger kunne det lille land og Hørsholm dog ikke.
I juli måned 1945 kunne Hørsholm Avis således melde om tyske flygtninge på badehotellerne i Kregme og Raageleje, og 14.september kunne samme avis lade en bombe sprænge med overskriften ‘100.000 Jægere protesterer mod, at anvende de fredede Bygninger i Hørsholm til Flygtningelejr’.
Sagen var nemlig den, at flygtningeadministrationen i Danmark havde planer om at bruge Jagt-og Skovbrugsmuseets bygninger og arealer til tyskere, der var flygtet fra den russiske hær. Sognerådet i Hørsholm bakkede op om de 100.00 danske jægeres protest. Lige lidt hjalp det. Håndværkere gik snart i gang med at udgrave grunde til barakker, der skulle huse vaskerum og køkkenlokale, og at indrette museets bygninger til beboelse til dem, som Hørsholm Avis (18/10) kaldte ‘de 400 uvelkomne Gæster’ – altså de mennesker, der var flygtet for de russiske hære.
Her ses tyske flygtninge på Jagt- og Skovbrugsmuseet, hvor der indrettedes beboelse i staldbygningen. 1945-46.
I november eller december rykkede de tyske flygtninge ind på Jagt- og Skovbrugsmuseet. Og den ulmende utilfredshed i lokalsamfundet fik snart næring, da der blev arrangeret en gudstjeneste for ‘de uvelkomne Gæster’ i Hørsholm Kirke, og specielt da lejrlederen, forstander Rasch, gav flygtningene tilladelse til en halv times spadseretur i Slotshaven. Dette kunne Hørsholm Avis dog have set gennem fingre med som et isoleret tilfælde frembragt af julestemningen; men bægret flød over da ‘Tyske Flygtningebørn i Hørsholm fik lov at lege ude’, som overskriften lød 18. januar 1946. De 260 børn havde fået lov til at lege ude på Slotsdammens is. Ikke dem alle på en gang. Nej i hold på ti ad gangen.
Tyske flygtninge på Jagt- og Skovbrugsmuseet. Hvem den velklædte mand midt i fotografiet er, vides ikke. De fleste flygtninge var kvinder eller børn. 1945-46.
Lejrlederen, forstander Rasch, forklarede i samme udgave af Hørsholm Avis, at han havde det fulde ansvar for de tyske flygtninges spadseretur i Slothaven, som han selv havde givet tilladelse til fra kirkens kor. Han forsvarede sig med, at danskere ikke skulle anvende tyske metoder, men i stedet skulle forsøge at fremkalde et sindelagsskifte ved at vise retsind over for de kvinder og børn, der opholdt sig i lejren. Desuden påpegede han den ringe plads, der var til rådighed, og beklagede, at der var brugt pigtråd til at indhegne lejren. Han havde foretrukket en anden form for indhegning.
Sagen endte med, at Rasch fik en påtale for at have givet lov til spadsereturen i Slotshaven; men den vagtkommandør, der havde givet tilladelse til udskejelserne på isen blev fyret på gråt papir. Det var en mand ved navn Jensen fra Hørsholm. Dog fortsatte diskussionen om den rette måde at behandle de tyske flygtninge indtil de i maj 1946 forlod Hørsholm.
Information søges
På Hørsholm Lokalarkiv vil vi meget gerne have mere, at vide om de tyske flygtninge og ikke mindst de lokales reaktion på dem, så hvis du husker noget eller har materiale herom, bedes du henvende dig til Hørsholm Lokalarkiv eller til museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen på telefon 61 81 58 20 eller på mail hjj@museumns.dk
Her ses tyske flygtninge på Jagt- og Skovbrugsmuseet. I barakkerne var der køkken og vaskeri. 1945-46.
Læs mere om
Du kan også finde fotos og arkivalier om besættelsen og frihedskæmpere i Hørsholm på arkiv.dk.
Tags: Besættelsen, Efterlysning