Byudvikling i Nordsjælland

Forskningsprojekter

Velfærdsforskning – Socialreformens implementering i praksis

Udgangspunktet for projektet er ønsket om at undersøge, hvorvidt det giver mening at tale om en nordsjællandsk identitet. Det er en almindelig antagelse, at lokale identiteter hører ældre tid til, og at de udviskes mere og mere, jo nærmere vi kommer nutiden. Det gælder ikke mindst de velfærdshistoriske institutioner og normer; men det er hensigten her at undersøge lokale forholds og aktørers betydning for udformningen af den lokale velfærdshistorie.

Der er i forvejen lavet undersøgelser af to lokale skolevæseners udvikling i starten af 1900-tallet. Det drejer sig om Hørsholm og Asminderød-Grønholt kommuner. De udvikler sig fra at være landsbyordnede til at blive købstadsordnede, selvom de to kommuner er landkommuner. Udviklingen i de to kommuner foregriber på den måde skolelovene af 1937 og 1958. Og det skyldes lokale aktører og lokale forhold.

Andre af velfærdshistoriens kerneområder fremtræder som mere centralt defineret end skolen. Det gælder fattiglov, forsorgslov, bistandslovgivning og loven af 1891 om alderdomsforsørgelse; men det er hensigten med dette projekt at undersøge, om lokale forhold og aktører også her spillede en rolle for udformningen af den lokale velfærdshistorie.

Et oplagt eksempel er alderdomsforsørgelsesloven af 1891, der ofte nævnes som den første danske lov, der kan kaldes velfærdsstatslig. Den lod det i vid udstrækning være op til de lokale sogneråds skøn, om ansøgere skulle have alderdomsforsørgelse og i bekræftende fald, hvor meget. En undersøgelse af praksis i de forskellige sogneråd kan vise, om det giver mening at tale om lokale særtræk. Der findes tal på nationalt plan, der gør det muligt at holde det lokale op over for det gennemsnitlige.

Et andet muligt nedslag er socialreformen fra 1933. Lov om offentlig forsorg, der var det måske væsentligste element i reformen, gav det af kommunalbestyrelsen nedsatte socialudvalg ansvaret for at afgøre den rette forsørgelsesmåde inden for lovens rammer. På den baggrund vil det være oplagt at undersøge og sammenligne den lokale praksis i forskellige nordsjællandske kommuner. Det er hensigten at starte projektet med at undersøge implementeringen af socialreformen i Hørsholm og Asminderød-Grønholt.

Projektets overordnede formål vil være at beskrive den lokale praksis på disse områder for på den måde at afdække flere elementer til beskrivelsen af nordsjællandsk velfærdshistorie. Beskrivelsen kan være udgangspunkt for at belyse spørgsmålet om, hvorvidt der findes en speciel nordsjællandsk velfærdshistorisk identitet.

Bygningsbevaring og originalitet

Nordsjælland rummer flere markante historiske bygninger og monumenter, der i en danske kontekst betragtes som havende enestående kultur-og arkitekturhistoriske værdier. I langt de fleste tilfælde begrundes deres vigtighed med, at de har bevaret deres originale arkitektoniske udtryk, både udvendigt og indvendigt. Flere af disse bygninger og monumenter, såsom Frederiksborg Slot, Kronborg Slot, Esrum Kloster, Sophienberg, Karmeliterklosteret i Helsingør og Stolbergstøtten i Hørsholm har imidlertid undergået adskillige ombygninger, hvorved man retfærdigvis kan sætte spørgsmålstegn ved deres kultur-og arkitekturhistoriske værdier.

Med udgangspunkt i en række nordsjællandske fredede og bevaringsværdige bygninger og monumenter samt enkelte fra resten af Danmark undersøger dette projekt deres bygningshistorie og sammenligner oplysningerne herfra med Slots-og Kulturstyrelsens samt de øvrige myndigheders begrundelser for fredningerne og bevaringsværdierne.