Forskningsprojekter
Enevældens magt, kultur og selviscenesættelse i 1700-tallet
Magt, køn og ytringsfrihed er i dag omdrejningspunkter for adskillige debatter. Dette projekt søger tilbage og udforsker de historiske forudsætninger for disse problemstillinger, som de udfoldede sig under 1700-tallets enevælde.
Museum Nordsjælland planlægger at etablere et nyt museum i Hørsholm om oplysningstiden, som tager udgangspunkt i de begivenheder, der udspillede sig i og omkring det nu nedrevne Hirschholm Slot. Der er tale om en langsigtet strategi, som ud over udstillinger inddrager slottets stadig eksisterende have og produktionsbygninger. Nærværende projekt er derfor tænkt som et udviklingsprojekt, hvis grundlæggende formål er at generere ny forskningsbaseret viden om Museum Nordsjællands samlinger samt geografiske og tematisk-kronologiske ansvarsområde. Resultaterne heraf vil danne udgangspunkt for formidlingen i det nye museum. Et af projektets grundlæggende formål er at fremhæve en hidtil negligeret regional dimension i enevældens hofkultur og magtudfoldelse. Det udfordrer de traditionelle forståelser af enevældens hofkultur og magtrepræsentation som et fortrinsvist københavnsk og mandsdomineret fænomen. Intentionen er at nuancere dansk enevældes historie ved at inddrage de nordsjællandske magtcentre.
Nordsjællands topografi i 1700-tallet
Dette projekt vedrører generalinspektør og sekretær i Det Danske Kancelli, Erik Johan Jessen, og hans Jessenske Relationer. I 1743 påtog Jessen efter initiativ af Carl og Johan Ludvig Holstein sig den opgave at udarbejde en naturhistorisk, topografisk og historisk beskrivelse over rigets landområder. Trods et ihærdigt indsamlingsarbejde nåede Jessen aldrig at få udgivet det store materiale om Danmark. I stedet overleveredes materialet til teologen Erik Pontoppidan, der benyttede det til udfærdigelsen af Danske Atlas. Pontoppidan udelod imidlertid store dele af Jessens materiale. Navnlig Jessens beskrivelser af Nordsjællands områder indeholder adskillige oplysninger, der giver et værdifuldt indblik i alt fra forholdene for amternes bønder til placeringen af oldtidsmonumenter i landskabet. Da Jessens materiale ikke har haft nogen større bevågenhed, er det med dette forskningsprojekt intentionen at kaste lys over en vigtig men ofte negligeret kilde til det attende århundredes Nordsjælland.
Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland
Som ansvarshavende site-manager for Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland har Museum Nordsjælland stor interesse i forskningsbaserede undersøgelser, der relaterer sig til den kongelige jagt i Nordsjælland. Historiografisk har forskningen primært fokuseret på tiden omkring etableringen af parforcen i Danmark, de tilbageværende spor i landskabet samt den praktiske udfoldelse af parforcen under Christian 5 og kongens hovedrolle i udfoldelsen af denne særegne jagtform.
Det skorter imidlertid på studier, der analyserer parforcens symbolske betydning for den enevældige konge og det enevældige hof. Sagt på en anden måde har man endnu ikke afdækket, hvordan parforcejagten blevet forstået i 1600- og 1700-tallet samt vigtigheden af den i forhold til kongens selviscenesættelse og hoffets interaktion deri. Det er netop disse emner projektet har til hensigt at afdække. Tidsmæssigt placerer projektets undersøgelser sig fra tiden omkring parforcens grundlæggelse af Christian 5. i 1680’erne til starten af 1800-tallet.
Undersøgelserne baserer sig på arkivalier fra Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek samt udenlandske. Derudover inddrages genstande fra Museums Nordsjællands egne samlinger samt det tidligere Jagt og Skovbrugs Museums (nu Det Grønne Museums) samlinger også i undersøgelserne.
Det er hensigten, at den viden projektet genererer, skal danne grundlag for den senere museale formidling af Parforcejagtlandskabet. Det tilstræbes, at forskningen i Parforcejagtlandskabet sker i samarbejde med andre relevante museer og kulturinstitutioner såsom Kongernes Nordsjælland, Det Grønne Museum, Nationalmuseet og Rudersdals museer.
I 2020 vil der ske en ske en projektmodning, hvor museet afsøger mulighederne for ekstern finansiering af projektet. Derudover foretages indledende undersøgelser af relevante arkivalier i ind- og udenlandske samlinger.