Af Susan Johnsen
Selvom vi kender juletræsskikken i Danmark helt tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet, så er skikken faktisk meget ældre i andre dele af Europa.
I Tysklands sydvestlige område var der allerede i 1400-1500-tallet en tradition omkring julen, hvor håndværkerlaugene i deres fællessal satte et stort grantræ op. Træet stod der til Helligtrekongersaften, hvor det blev pyntet med smågaver til alle håndværkerlaugets børn – som så fik lov at ‘høste’ træet.
Denne tradition bredte sig hurtigt til almindelige hjem – og faktisk blev det så populært, at man måtte lave lovgivning om, at det var forbudt, sådan ganske uhæmmet, at gå ud og fælde grantræer til sit hjem i den nærmeste skov i julen. Nogle steder satte man vagter ude ved skovene, og andre steder lavede man lovgivning om, at hver husstand kun måtte fælde ét træ til jul.
Man pyntede træet med roser udskåret af papir i alle farver, æbler, oblater, flitterguld og sukkersager – og nogle steder rystede man så træet og tog det, der faldt af.
Traditionen bredte sig til hele Tyskland, og tyske digtere begyndte at beskrive traditionen i digte og sange. Blandt danske digtere blev det nu også populært at skrive om Juletræet – således har blandt andet Ingemann, Grundtvig, Peter Faber og H.C. Andersen alle skrevet om juletræet på deres tid.
I løbet af kun halvandet hundrede år blev juletræet en fasttømret bestanddel af den danske familiejul – og de fleste danser også i dag om det pyntede juletræ og synger nok også Peter Fabers ‘Højt fra træets grønne top’.
‘Fra Højbro Plads ved Juletid’, tegnet af Erik Henningsen. Fra Ude og Hjemme 1883.