De dukker ofte op midt i en renovering, når et gammelt gulv bliver brudt op, en dørkarm fjernet eller et stråtag skiftet. Pludselig er der noget, som ikke passer ind: en slidt børnesko, en kniv på en loftsbjælke, et dyrekranium under gulvet eller en lille lerpotte gemt under en dørkarm.
Hestekranie fundet under et lergulv i et hus på havnevej i Gilleleje i 1999. Foto Museum Nordsjælland.
Fundene kan ligne tilfældigt efterladte genstande eller gammelt affald. Men ofte er placeringen alt andet end tilfældig. For tidligere generationer kan de have fungeret som en slags forsikring mod sygdom, ulykker, ondskab eller død. Fysiske spor efter forestillinger og ritualer, som sjældent blev skrevet ned.
Miniature lerfad fundet i et jernalderhus. Et hus-offer. Foto Museum Nordsjælland.
Men det ændrer sig nu: Museum Nordsjælland går nemlig nu i gang med at indsamle viden om den slags fund fra hele Nordsjælland. Museet efterlyser både genstande, billeder og beretninger fra borgere, der har fundet mærkelige genstande i deres huse og bygninger i hele landsdelen.
Et kapløb med renoveringerne
Indsamlingen haster. Gamle huse og gårde bliver løbende moderniseret, og når de skjulte genstande dukker op, bliver de ofte smidt ud eller flyttet, uden at nogen registrerer præcis, hvor de lå. Og med dem forsvinder en vigtig del af vores historie, forklarer museets arkæologer:
Om få år er mange af landsdelens ældre huse renoveret, og hvis fundene ikke bliver registreret nu, forsvinder både genstanden og beretningen.
Jeppe Boel Jepsen, arkæolog, Museum Nordsjælland
Jeppe Boel Jepsen og hans kollega, Pernille Pantmann, vil derfor gerne høre om alt det, der har fået en husejer, håndværker eller nabo til at standse op midt under en nedrivning eller renovering og tænke: “Det var da mærkeligt.”
Det kan være noget, der er fundet under et staldgulv, ved et ildsted, i en væg, under en karm, på loftet eller i et dige. Særligt fund fra bygninger, der er mere end 100 år gamle, har interesse. Men alle henvendelser er velkomne.
Håbet er en folkemindesamling
For arkæologerne er fundstedet og omstændighederne afgørende. Derfor vil museet gerne kende adressen, placeringen i bygningen og så meget som muligt om husets alder og historie. Fotografier, tegninger, kort og erindringer kan være med til at bevare den sammenhæng, som ellers går tabt, når en genstand bliver flyttet.
Søpindsvin fundet under gulvet i hus i Pårup. Foto Museum Nordsjælland
Håbet er, at Museum Nordsjælland med borgernes hjælp kan opbygge en større folkemindesamling og via den kan kortlægge mønstre i den nordsjællandske folketro. Materialet kan samtidig hjælpe de to arkæologer med at forstå arkæologiske fund fra langt ældre perioder.
Når de samme typer genstande og placeringer går igen, får vi mulighed for at forbinde nyere tiders folketro med spor, vi kender fra arkæologien. Borgernes fortællinger kan sætte arkæologien i perspektiv og samtidig gøre forhistorien mere nærværende og genkendelig.
Pernille Pantmann, arkæolog og forskningskoordinator ved Museum Nordsjælland.
For dem, der er yderligere interesserede i de mystiske fund og vores forfædres tro og overtro, udbyder Museum Nordsjælland desuden to foredrag om emnet i løbet af efteråret – et den 23. september med Jeppe Boel Jepsen og et den 21. oktober med Pernille Pantmann. Begge foredrag afholdes i Hornbæk og koster 80 dkk.
