Hjem Vandretur: Rungsted havn
Vandretur: Rungsted havn
Hjem Vandretur: Rungsted havn
Vandretur: Rungsted havn
Byvandring i Rungsted, hvor historiker Anders Dalsager fortæller, hvordan et lille fiskerleje udviklede sig til ferieparadis og mondænt villaområde på 150 år.
På vejen kommer vi forbi både synlige og skjulte levn fra historien i Rungsted. Vi runder blandt andet Ewalds Høj, hvor forfatteren Johannes Ewald sad og udødeliggjorde Rungsted i litteraturen. Det siges, at det var her, han blandt meget andet fandt inspirationen til den ene af Danmarks nationalsange nemlig ‘Kong Christian stod ved højen Mast’.
Med den altid veloplagte formidler, Anders Dalsager som turguide, hører vi om datidens Rungsted-fiskere og ser stedet, hvor de i tidligere tider trak bådene op af havet. Vi ser de sidste rester af stedet, hvor fiskerne lagde til, indtil den første Rungsted havn blev bygget efter 1923.
Praktisk
Varighed og længde: Turen tager 1,5 time og er ca. 3 km.
Max antal deltagere: 30 personer
Husk praktisk fodtøj og bemærk, at vi på turen går ned til stranden, hvorfor vi skal tilbagelægge et kort stykke i sand.
Om Anders Dalsager
Hvad betyder det egentlig for din dagligdag, at der engang boede kongelige i Hørsholm og fiskere i Rungsted? At Hørsholm Kommune i 60’erne og 70’erne gik fra skove og enge til parcelhuskvarterer, etageejendomme, tilkørselsveje og indkøbsmuligheder? Det kan Anders Dalsager give svar på.
Anders Dalsager er historiker og arkivleder på Hørsholmarkivet. Han deler entusiastisk ud af sin viden i foredrag og byvandringer – og giver dig nye perspektiver på kendte rammer.
Til daglig beskæftiger Anders sig med Hørsholm Kommunes historie – og undersøger hvordan politik, arkitektur og byplanlægning skaber rammerne for vores livsverden – og selvforståelse.
Booking
Book et arragenment på et af vores musser


