Frivillige søges: praktisk hjælp til rollespil i Pinsen

Frivillige søges til spændende dage fyldt med gode museumsoplevelser

I Pinsen bliver der liv i den gamle Lade på Folehavevej i Hørsholm. I samarbejde med Rollespilsakademiet genskaber vi persongalleriet fra Hirschholm Slot i arrangementet Rollespil: Slottet der forsvandt – Hirschholm Slot vækkes til live.

Vi er i fuld gang med forberedelserne så små og store gæster kan besøge Caroline Mathilde i sit gemak, hjælpe trykkeren med at trykke nyhederne om de seneste skandaler fra slottet, eller få en snak med Struensee om oplysningstidens børneopdragelse eller forførelsens kunst – og en helt masse andre sjove aktiviteter.

For at gøre det til en god oplevelse for alle søger vi flere frivillige hænder – f.eks. til at lave kaffe, hjælpe folk med at finde rundt, smøre en sandwich, hente ekstra forsyninger og hjælp med at finde rekvisitter.

Dato

Det hele løber af stablen i Pinsen, søndag 9. juni og mandag 10. juni fra kl. 11-17.

Man behøver ikke være der begge dage og ikke hele dagen!

Kontakt

Kontakt Museum Nordsjællands formidlingsinspektør Ingeborg Philipsen, Hørsholm Egns Museum og hør mere om, hvordan du kan være med til at give børnene og dig selv en spændende dag fyldt med gode museumsoplevelser.

Tlf. 3044 6624 eller e-mail ibp@museumns.dk