Nissen – ven eller fjende?

Julenisse, drillenisse, kravlenisse – vi ved vist alle sammen, hvad en nisse er – det er jo bare sådan en hyggelig lille fyr. Meeen engang hed nissen gårdboen eller gardvorden og kunne være livsfarlig at lægge sig ud med. På Hillerød Bymuseum har vi også både en kaffenisse og en sætternisse! Så måske skulle vi lige se ham nissen ordentligt an?

Indhold

I årets juleakademi på Hillerød Bymuseum går vi helt tæt på nissen – for er han egentlig vores ven, eller vores modstander? Og hvordan og hvorfor blev han en del af den danske jul? Vi skal se på nisser, høre om nisser, smage på nisser, finde nisser og naturligvis også lave nisser.

Klassetrin: 0. – 5. klasse

Varighed: 1 time

Sted: Hillerød Bymuseum, Helsingørsgade 65, 3400 Hillerød (i hjørnet af Slotsparken)

Tidspunkt: 4.-7. december og 10.-13. december 2018 kl. 9-10 og 11-12.

Tilmelding og spørgsmål: Formidlingsinspektør Ingeborg Philipsen, tlf. 3044 6624 eller ibp@museumns.dk

Praktisk: Der er desværre dårlig adgang for kørestolsbrugere på Bymuseet pga. trapper.