Skoletjeneste

Velkommen til Museum Nordsjællands Skoletjeneste

Vi glæder os til at lære historien ind med oplevelser og leg i autentiske historiske rammer.

Velkommen til!

Undervisningsforløb

Alle forløb

Vi har undervisning i Gilleleje, Hillerød og Hørsholm. Vi kommer også på besøg på jeres skole.

Find alle vores undervisningstilbud på skoletjenesten.dk.

De danske jøders flugt til Sverige: Oktober ’43 i Gilleleje

Kom tæt på baggrunden for jødernes flugt fra Danmark under Besættelsen.

Målgruppe: Grundskolen / Klassetrin: 6., 7., 8., 9., 10.
Max 25 elever.

Find forløbet De danske jøders flugt til Sverige: Oktober ’43 i Gilleleje på skoletjenesten.dk.

Det hårde liv ved havet i Gilleleje

Hverdagen i 1800-tallet på Nordkysten. Få indblik i livsvilkår, hvordan det var at bo i et gammelt fiskerhus og fiskernes liv på havet.

Målgruppe: Grundskolen / Klassetrin: 0., 1., 2., 3., 4., 5., 6.
Max 22 elever.

Find forløbet Det hårde liv ved havet i Gilleleje på skoletjenesten.dk.

En skoledag for 100 år siden i fiskerlejet Gilleleje

Vær en del af en skoledag for 100 år siden i vores gamldags skolestue på Gilleleje Museum.

Målgruppe: Grundskolen / Klassetrin: 0., 1., 2., 3., 4., 5.
Max 22 elever.

Find forløbet En skoledag for 100 år siden i fiskerlejet Gilleleje på skoletjenesten.dk.

Værktøj og håndværk for mere end 100 år siden

Kom tæt på gamle håndværksdiscipliner: skomager, rebslager, fremstilling af fiskenet, skibsbyggeri og fiskeri. Eleverne kan selv prøve kræfter med et af de gamle håndværk. 

Målgruppe: Grundskolen / Klassetrin: 7., 8.
Max 22 elever.

Find forløbet Værktøj og håndværk for mere end 100 år siden på skoletjenesten.dk.

Se lyset – Fyrtårnenes danske historie

Nakkehoved Fyr er bygget i 1772 og fyldt med historier. Historier om livet på og ved havet for hundreder af år siden. Om de mennesker, der hver dag sikrede, at søfolk kom godt ind og ud af Øresund og om de, der på tragisk vis ikke nåede hjem. Skoleforløbet sker lige midt i de historiske rammer på selve fyret.

Målgruppe: Grundskolen / Klassetrin: 0., 1., 2., 3., 4., 5., 6., 7., 8., 9., 10.
Max 28 elever.

Find forløbet Se lyset – Fyrtårnenes danske historie på skoletjenesten.dk.

En skoledag for 100 år siden

Besøg den gamle skolestue på Hillerød Bymuseum og få et indblik i skolegangen i gamle dage.

Målgruppe: Grundskolen / Klassetrin: 0., 1., 2., 3., 4.
Max 24 elever.

Find forløbet En skoledag for 100 år siden på skoletjenesten.dk.

Julen, en stjernestund

I hyggelige rammer på Hillerød Bymuseum taler vi om stjernekiggeri, supernovaer og ser på stjernebilleder. Hurtig tilmelding anbefales da vi hurtigt får booket alle forløb.

Målgruppe: Grundskolen / Klassetrin: 0., 1., 2., 3., 4.
Max 24 elever.

Find forløbet Julen, en stjernestund på skoletjenesten.dk. Afholdes i uge 48 – 51.

I Modstandsbevægelsens fodspor

Vandring gennem Hillerød midtby med lydfortællinger og opgaver på mobiltelefon om modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig i Hillerød og omegn.

Målgruppe: Grundskolen / Klassetrin: 5., 6., 7., 8., 9., 10.
Max 60 elever.

Find forløbet I Modstandsbevægelsens fodspor på skoletjenesten.dk.

Besøg en arkæologisk udgravning

Tag klassen med på en arkæologisk udgravning. Oplev hvordan en udgravning foregår – se og rør ved fundne genstande. Lær hvordan genstande og spor i jorden kan bruges til at få mere viden om fortidens mennesker, samfund og landskab.

Målgruppe: Ungdomsuddannelser og Grundskolen / Klassetrin: 3., 4., 5., 6., 7., 8., 9., 10.

Find forløbet Besøg en arkæologisk udgravning på skoletjenesten.dk. Afholdes i uge 34 – 39.

Lokalhistorie om Hørsholm for de yngste

Læring i smukke historiske rammer og gennem udklædning om Hirschholm Slot, konger og dronninger.

Målgruppe: Grundskolen / Klassetrin: 0., 1., 2., 3., 4.
Max 24 elever.

Find forløbet Lokalhistorie om Hørsholm for de yngste på skoletjenesten.dk.

Arkæologi på Skemaet

Få besøg af en arkæolog på jeres skole. Lær hvad arkæologi er og kan bruges til – og hør hvad en arkæolog egentlig laver. 

Målgruppe: Grundskolen / Klassetrin: 0.-10.
Max 28 elever.

Find forløb Arkæologi på Skemaet – Vi kommer til jer på skoletjenesten.dk

Praktisk

Kontakt

Find kontakt information til ansvarlig medarbejder under det enkelte undervisningsforløb på skoletjenesten.dk.

Undervisningstilbud er gratis for skoler, daginstitutioner og ungdomsuddannelser i Museum Nordsjællands hjemkommuner – Hillerød, Gribskov og Hørsholm.

For andre skoler koster undervisningstilbud 500 kr. pr. klasse. Ring og hør nærmere vedr. mindre grupper, hjemmeskoler, specialklasser og lignende.

Pris for besøg på jeres skole: 500 kr. Dertil kommer kørselspenge efter statens gældende takster for skoler uden for Museum Nordsjællands hjemkommuner.

Tilmelding

  • Tilmeldingen sker direkte til underviseren. Find ansvarlig medarbejder på skoletjenesten.dk.
  • Tilmelding i god tid.
  • Elever og klasser med særlige behov er velkomne.
  • Bemærk information under hvert forløb om max antal elever.

Afbud meddeles så hurtigt som muligt.

Tilgængelighed

Elværket Hillerød og Hørsholm Egns Museum er handikap-egnet, dog er der ikke handikap toilet i Hørsholm.

Skoletjenesten har åbent for besøg i hele skoleåret. Undervisningsforløb finder sted på vores museer – også i de perioder, hvor der er sæsonlukket for publikum.

Elever og klasser med særlige behov er velkomne. Kontakt os, hvis I har ønsker til særforløb. 

post@museumns.dk / 7217 0240

Charlotte Mortensen, cmm@museumns.dk / 6181 5825

Vores undervisningsforløb afholdes på museer i Gribskov, Hillerød, Hørsholm kommuner. 

➤ Gilleleje Museum, Østergade 20, 3250 Gilleleje.

➤ Hillerød Bymuseum, Helsingørsgade 65, 3400 Hillerød.

➤ Hørsholm Egns Museum, Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm.

Der er offentlig transportmuligheder til museerne.

Fotos: Peter Leschly, Martin Kunzendorf, Philip Nørgaard og Museum Nordsjælland.