2020 Museum Nordsjællands Årbog

‘Alle tiders Nordsjælland’

Museum Nordsjællands flotte årbog – ‘Alle tiders Nordsjælland’ – vil snart være på gaden og klar til julehandlen. Igen i år tager årbogen læseren med på en rundtur i Nordsjælland med overraskende nyt om arkæologi og historie.

Årbogen er på 148 sider og er rigt illustreret. Den kan købes for 175 kr. ved henvendelse til Museum Nordsjælland. Bogen forhandles også af lokale boghandlere. Mere information om køb af bøger.

Eremitagen

Årets udgave af Alle tiders Nordsjælland indleder med en farverig artikel om Eremitagen, der engang eksisterede ved Esrum Sø, tæt på Fredensborg Slot. Normalt forbinder vi jo ‘Eremitagen’ med det lille jagtslot i Dyrehaven ved Klampenborg, men der har været flere af dem i Nordsjælland. En Eremitage er faktisk opkaldt efter et bord, der blev dækket op med service og madretter i en kælderetage, hvorefter det med et sindrigt værk blev hejst op i spisesalen, hvor kongeparret kunne nyde måltidet uforstyrret af tjenestefolkene. De spiste ‘en eremitageø – i ensomhed. Eremitagen ved Esrum Sø var forbundet med Christian 5.´s parforcejagtlandskab, for den var bindeled mellem en af Slotshavens udstrålende akser og jagtvejen ved Dronningens Bøge i Gribskov på søens modsatte side.

Hjortespringvandet

I artiklen ‘En kronhjort i søen’ forbliver vi i den kongelige sfære, nemlig i barokhaven ved Frederiksborg Slot. Midt i haveanlægget stod der oprindelig et prægtigt hjortespringvand. Springvandet var udført af den franskfødte billedhugger Abraham-César Lamoureux, som tjente under Christian 5. Artiklen opruller hjortespringvandets historie og dets mulige udformning, for det hersker der tvivl om. Ligesom Eremitagen havde hjortespringvandet sammenhæng med kongens parforcejagtlandskab.

Fattigdom i Hørsholm

Fra kongernes Nordsjælland er der unægtelig et spring til årbogens artikel om ‘En fattig mand fra Hørsholm’, hvor vi følger ‘Holger Mikkelsens’ tur gennem den sociale lovgivning og de sociale institutioner, der eksisterede i København og Nordsjælland i første del af 1900-tallet. Hans fattigdom satte ham til en vis grad uden for lov og ret – blandt andet fratog grundloven fattighjælpsmodtagere valgretten og retten til at være valgbar.

Rebekka-Søstrenes Spædbørnshjem

Hørsholm er også rammen for artiklen om Rebekka-Søstrenes Spædbørnshjem. Hjemmet var oprindeligt for spædbørn af forældre, typisk enlige mødre, der ikke selv var i stand til at tage sig af børnene. Hjemmet, der blev oprettet i 1919, lå på Sdr. Jagtvej i Hørsholm. I dag huser bygningen daginstitutionen Jægerhuset. Via samtidige avisartikler og beretninger fra en af dem, der var anbragt som barn, og fra en tidligere ansat, får vi et godt indblik i livet på spædbørnshjemmet – i form af både ord og billeder.

Julianes dagbog

I artiklen om ‘Julianes dagbog’ bliver vi i Hørsholm, men springer tilbage til tiden omkring år 1800. Artiklen, der er skrevet af en efterkommer til Juliane, fortæller om det store arbejde med at transskribere dagbogen og få rede på dens enorme persongalleri og Julianes familiehistorie.

Modstandsmanden Hilmar Ødum

Anden verdenskrig har flere gange været et tema i årbogen. I år er ingen undtagelse, for her bringes den højdramatiske historie om modstandsmanden Hilmar Ødums flugt fra Gestapo og liv under jorden på baggrund af hans egne dagbogsnotater. Det skal ikke røbes her, hvordan historien ender!

Militære anlæg i Gribskov

Efterkrigstidens talrige militære anlæg i Gribskov, og sløjfningen af dem, er emnet for en anden af årbogens artikler. Der er tale om Danmarks største koldkrigsanlæg med ammunitionsdepoter – fordelt i 137 bunkere – og en radarstation, som blev delvist nedrevet i årene 2015-2018. Artiklen sætter de militære anlæg ind i en historisk ramme og beskriver nedrivningen.

Dødishul på Halsnæs

Museets mange arkæologiske undersøgelser har også kastet flere artikler af sig. En af dem beretter om udgravningen af et såkaldt dødishul på Halsnæs, som gennem årtusinder blev brugt som offersted. Blandt andet blev der i slutningen af bronzealderen, ca. 5-600 år f.Kr., nedlagt to store, værdifulde ankelringe af bronze som et offer til guderne.

Wesselsminde – en kirkegård fra tidlig middelalder

Ved Wesselsminde nær Nærum udgravede museet i 2019 dele af en ødekirkegård, det vil sige en gravplads som har hørt til en nedlagt kirke. Kirkegården er fra tidlig kristen tid, antagelig mellem år 1000 og 1200, og rummer op mod 600 grave, hvoraf de 90 nu er undersøgt. Der er også mulige spor af selve den lille kirke, der lå centralt på gravpladsen. Kirken er formentlig nedlagt omkring år 1200, hvor Søllerød kirke blev opført og fik status af kirke for hele sognet.

Udgravning ved Hillerød kirke

Foran Hillerød kirke i Østergade er man ved at lægge sidste hånd på et nyt menighedshus. Inden byggeriets start udførte museet en arkæologisk undersøgelse af den ubebyggede grund. Udgravningen afslørede solide spor fra 1600-tallets Hillerød i form af velbevarede fundamenter og kældre til to bygårde. Der blev fundet mange genstande, som vidner om dagliglivet på gårdene og i byen. Fundene omfatter blandt andet noget så eksotisk som et stykke af en amfora fra Sydeuropa!

Udsnit af A.E. Willars akvarel fra 1727. Foto: Kongernes Samling, Rosenborg.