Museum Nordsjælland planlægger at etablere et nyt museum i Hørsholm, som tager udgangspunkt i de begivenheder, der udspillede sig i og omkring det nu nedrevne Hirschholm Slot. Der er tale om en langsigtet strategi, som ud over udstillinger inddrager slottets stadig eksisterende have og produktionsbygninger samt Danmarks ældste frihedsstøtte. Nærværende projekt er derfor tænkt som et udviklingsprojekt, hvis grundlæggende formål er at generere ny forskningsbaseret viden om Museum Nordsjællands samlinger samt geografiske og tematisk-kronologiske ansvarsområde. Resultaterne heraf vil danne udgangspunkt for formidlingen i det nye museum.

Et af det nye museums grundlæggende formål er at fremhæve en hidtil negligeret regional dimension i oplysningstidens præg på Nordsjælland. Det var nemlig især i Nordsjælland, at en stor del af oplysningstidens tankegods blev til reel praksis. Et af de steder, hvor denne transformation fandt sted, var på Hirschholm Slot i sommeren 1771.

På dette tidspunkt fungerede Christian 7.s livlæge Johann Friedrich Struensee som de facto hersker over Danmark-Norge, og fra sit arbejdsgemak på den kongelige nordsjællandske sommerresidens udstedte han et væld af reformer og dekreter. Den historiske interesse for disse har primært været rettet mod Struensees trykkefrihedsforordning samt hans forsøg på at omstrukturere og slanke det dansk-norske statsapparatet. Disse udgør imidlertid kun et fåtal af Struensees kabinetsordrer. Forskningsprojektet har til formål at skabe et overblik over Struensees kabinetsordrer og fremhæve nogle af de reformer, der måske har haft mindre bevågenhed. Herved generes et mere nuanceret billede af Struensees reformpolitik, men også af det embede han reelt set bestred frem til sin afsættelse i 1772. Projektet forventes igangsat i 2024.

Dette projekt vedrører generalinspektør og sekretær i Det Danske Kancelli, Erik Johan Jessen, og hans Jessenske Relationer. I 1743 påtog Jessen efter initiativ af Carl og Johan Ludvig Holstein sig den opgave at udarbejde en naturhistorisk, topografisk og historisk beskrivelse over rigets landområder. Trods et ihærdigt indsamlingsarbejde nåede Jessen aldrig at få udgivet det store materiale om Danmark. I stedet overleveredes materialet til teologen Erik Pontoppidan, der benyttede det til udfærdigelsen af Danske Atlas. Pontoppidan udelod imidlertid store dele af Jessens materiale. Navnlig Jessens beskrivelser af Nordsjællands områder indeholder adskillige oplysninger, der giver et værdifuldt indblik i alt fra forholdene for amternes bønder til placeringen af oldtidsmonumenter i landskabet.

Da Jessens materiale ikke har haft nogen større bevågenhed, er det med dette forskningsprojekt intentionen at kaste lys over en vigtig men ofte negligeret kilde til det attende århundredes Nordsjælland. Det var oprindelig hensigten, at projektets resultater mundede ud i en til to fagfællebedømte artikler i en antologi om Jessen i samarbejde med Rigsarkivet. Dette er nu blevet til et større samarbejde, der udover tre fagfællebedømte artikler inkluderer et større redaktionelt arbejde samt transskriberingen af flere kildetekster. Projektet afsluttes i 2023.