Projektet skal belyse stenaldermenneskenes skiftende livsvilkår, dagligliv og riter over 5000 år i den vestlige Øresundsregion.
Gennem samlende analysearbejde og publicering skal levevilkår og forhold mellem kyst- og indlands-bosættelserne belyses. Museets ansvarsområde dækker over områder, hvor nogle af Sydskandinaviens vigtigste lokaliteter fra ældre stenalder er udgravet. Især de fossile fjorde ved Vedbæk og Nivå har tidligere været i fokus pga. deres rige bosættelser med grave og hytter. Fra indlandet kendes større bosættelser ved Salpetermosen.
Der iværksættes nye naturvidenskabelige undersøgelser af udvalgte dele af materialet fra lokaliteterne i samarbejde med eksterne institutioner, for at afprøve nyudviklede analysemetoder der kan give ny viden, som hidtil ikke har været mulig at opnå.
Samarbejdspartnere: Globe Institute Københavns Universitet, Statens Naturhistoriske Museum, Vedbækfundene, Nationalmuseet, Durham University England.

Projektet skal skabe et samlet overblik over maglemosekulturens udbredelse og landskabsudnyttelse i Nordsjælland.
Maglemosekulturen har længe været en underbelyst del af mesolitikum i Nordsjælland. Dette forhold har en række udgravninger med stort forskningsmæssigt potentiale i de seneste år rykket ved. Resultaterne af udgravningerne skal indgå i en sammenfattende syntese over periodens bosættelse og dens brug af landskabet. Forskningen i perioden vil inddrage de mange naturvidenskabelige analysemetoder, som i de seneste år har været med til at åbne op for en række nye aspekter omkring subsistensøkonomi og klimatisk tilpasning.
Samarbejdspartnere: Roskilde Museum, Vikingeskibsmuseet, Globe-Institute Københavns Universitet, Saxo-instituttet Københavns Universitet, Miljø- og materialeforskning Nationalmuseet, Statens Naturhistoriske Museum.

Som en del af det interdisciplinære forskningsprojekt “The Tales of Bronze Age People”, vil dette projekt fokusere på strontiumisotop analyser til belysning af flere aspekter af marint kostindtag og dets betydning for diskussionen om social mobilitet -og relationer. Spørgsmålene skal primært besvares ud fra prøver fra gravpladsen Sølagerhuse/ St. Karlsminde fra bronzealderens periode IV, som blev udgravet i 1939. Denne skal ses I sammenhæng med den samtidige boplads Højbjerggård ca. 1700 meter derfra, som blev udgravet i 2006-07. Gravpladsen omfattede to gravlagte individer, formentlig kvinder, hvori der lå fiskekroge af bronze. På bopladsen blev der fundet et uhørt stort indslag af torskeknogler, der vidner om specialiseret fiskeri, som formodentlig er et udtryk for linefiskeri. På bopladsen foregik der støbning af en speciel bronzelegering, og den samme legering fandtes i bronzerne fra gravene – dermed er der flere elementer, som knytter gravplads boplads sammen.

Projektet vil koncentrere sig om tre hovedspørgsmål:

• Kan en marin diæt aflæses af strontiumisotopanalyser?
• Kan strontiumisotopanalyserne fra gravene indikere en social mobilitet?
• Hvad er implikationen af, at det tilsyneladende er kvinder, som er gravlagt med fiskekroge?

Samarbejdspartner: Nationalmuseet.

I planperioden vil museet behandle lokaliteter fra både ældre og nyere udgravninger, hvor der foreligger omfattende 14C-dateringer af hustomter. Dette skal munde ud i en fremlæggelse af husmaterialet fra Nordsjælland. Dateringer vil kunne belyse spørgsmålet om, hvorvidt der har været en flerstrenget regional bebyggelsesudvikling op gennem jernalderen, hvilket der synes at være indikationer på.

Nationalmuseet og Museum Nordsjælland har etableret et projekt, der på baggrund af bl.a. pollenanalyser skal undersøge skov- og landskabsudviklingen i Nordsjælland. Pollenanalyserne omfatter borekerner fra to lokaliteter: (1) Hillerød Slotssø, hvor der skal udbores en sedimentkerne, som dækker hele den holocæne epoke, dvs. fra i dag og tilbage til istidens afslutning. Det resulterende pollendiagram vil give et generelt indblik i Nordsjællands skov- og vegetationshistorie og afspejle de kulturpåvirkninger, der har fundet sted siden oldtiden. (2) Birkerød Sø, hvorfra der tidligere er hjemtaget en borekerne mhp. at undersøge landbrugsekspansionen i yngre bronzealder og ældre jernalder og den tilsyneladende affolkning, der sker i dele af Nordsjælland i tiden omkring Kristi fødsel.

Projektet er finansieret af 15. Juni Fonden med 1 mio. kr. og Nationalpark Kongernes Nordsjælland med 150.000 kr.

Forskningsprojektet skal skabe et overblik over det store bopladsmateriale fra tiden mellem 3500 og 3000 f.Kr., som museet har udgravet gennem de seneste 30 år. Blandt perspektiverne er især en større samlende syntesedannelser over ud- og afviklingen af tragtbægerkulturens bopladser. Således synes der at ske en bopladsekspansion ved overgangen mellem TNI og TNII, (ca. 3.500 f.Kr). Antallet af bopladser er fortsat højt i MNI, (3.300-3.100 f.Kr.), hvorefter bopladserne synes at forsvinde. Først i MNV (2.900-2.800 f.Kr.) ses der igen bopladser i Nordsjælland, og da kun som få og spredte kendte fund.

Som en del af projektet arbejdes der med mere præcise dateringer af de forskellige typer af ornamentik, der ses på tidens lerkar. Netop ornamentikken har altid været opfattet som en god dateringsmarkør, da den skifter op gennem 4. årtusinde. Ved at datere lipider og madskorpe på ornamenterede skår, kan vi få et mere nuanceret billede af dateringen af ornamentikken i 4. årtusinde, hvor mange bopladser ellers blot dateres generelt til TNII-MNI. Forhåbentlig kan billedet blive så præcist, at vi kan få et faktuelt indblik i bopladsernes antal. Det er målet, at vi fremadrettet i højere grad kan bruge ornamentikstilene til en snæver og mere korrekt datering, end tilfældet er i dag.