2021 Museum Nordsjællands Årbog

‘Alle tiders Nordsjælland’

Hvis du er interesseret i Nordsjællands kulturhistorie, er der godt nyt. Den dugfriske udgave af Museum Nordsjællands årbog ‘Alle tiders Nordsjælland’ er nu i handelen med 11 billedrige fortællinger om egnens fortid.

Årbogen er på 152 sider og er rigt illustreret. Den kan købes for 175 kr. ved henvendelse til Museum Nordsjælland. Bogen forhandles også af lokale boghandlere. Mere information om køb af bøger.
Ældre årbøger kan rekvireres for 150 kr. ved at kontakte Museet. Ved forsendelse tillægges porto.

Som sædvanlig er spændvidden stor. Tidsmæssigt rækker artiklerne fra bondestenalderen og frem til i dag, geografisk fra Gilleleje i nord til Hørsholm i syd og fra Frederiksværk i vest til Helsingør i øst. Emnerne spænder fra el til elefanter, fra stenøkser til vindmøller, og sågar bæverne har fået deres helt egen artikel.

Møller i Gribskov

Årbogen åbner med artiklen ‘Til gavn for det daglige brød’, hvor historien om de mange møller, den nuværende Gribskov Kommune engang har rummet. Artiklen stiller skarpt på de tre møller, der stadig eksisterer: Den smukke stubmølle Pibe Mølle fra slutningen af 1700-tallet og den noget senere Ramløse Mølle, der blev genopført efter en brand i 1908. Den tredje er vandmøllen på Esrum Kloster, hvis historie rækker helt tilbage til 1100-tallet, hvor klosteret blev grundlagt. At der fokuseres på møllerne netop nu, skyldes istandsættelsen af Ramløse Mølle med nye vinger samt et projekt, der skal bringe vandmøllen på Esrum til at køre igen.

Elektrificeringen af Nordsjælland

Gribskov er også rammen for fortællingen om elektrificeringen af Nordsjælland i begyndelsen af 1900-tallet, hvor elforsyningen for alvor spredte sig til landområderne. Med strøm i ledningerne fik befolkningen en nemmere hverdag. Nu kom der ikke blot mere lys i stuerne, men nye apparater og maskiner kunne klare meget af det arbejde, der tidligere skulle gøres manuelt. Det gjaldt både i husholdningerne og i landbruget, for eksempel malkning.

Hverdagselefanten

Spor fra kongernes hyppige ophold i Nordsjælland har ofte været et tema i museets årbog. I år er ingen undtagelse, men indgangsvinklerne må siges at være ganske særlige. Et helt usædvanligt arkæologisk fund af en ordenselefant er blevet til en kuriøs beretning om det danske ordensvæsen. Der er tale om noget så sjældent som en ‘hverdagselefant’, det vil sige en udgave af den fornemme Elefantorden fremstillet i bly, som kunne bruges under for eksempel jagt, turneringer og rideture, hvor der ellers var risiko for at miste det ægte eksemplar af guld.

Rejseberetninger om Hirschholm Slot

I artiklen ‘En tunge byrde’ vender vi blikket mod Hørsholm og følger den ulykkelige skæbne, der undergik det fornemme kongeslot. Det skete ofte, at rejsende lagde vejen forbi Hirschholm Slot, også efter at kongefamilien i 1772 ophørte med at bruge det som sommerresidens oven på Struensees og dronningens skandaløse kærlighedsaffære. Gennem de rejsendes øjenvidneberetninger følger vi slottets gradvise forfald frem til nedrivningen begyndte i 1810.

Byudvikling i Rungsted og Hillerød

Artiklerne ‘Rungsteds lyksaligheder’ og ‘Skansebakken og Hillerød Overdrev’ beskriver udviklingen af to nordsjællandske egne, nemlig Rungsted og Hillerød Øst. I tekst og billeder følger vi udviklingen af ejendomme og infrastruktur, og de mennesker, der stod bag, fra 1700- og 1800-tallet frem til i dag. At områderne på den måde sættes ind i en større sammenhæng, har betydning for, at vi i dag kan værdsætte de enkelte bygningers og kulturmiljøers historiske værdi.

Ny viden fra arkæologiske udgravninger

Der er selvfølgelig også noget at komme efter for de, der vil vide noget om egnens ældste tider, for årbogen rummer flere artikler med nye resultater fra Museum Nordsjællands mange arkæologiske udgravninger.

I artiklen ‘Den selvforsynende boplads’ ser forfatterne nærmere på, hvad dyreknoglerne, flintredskaberne og redskabernes brugsspor kan fravristes af oplysninger om dagliglivet på to nordsjællandske bopladser fra den tidlige bondestenalder.

Selvforsyning er i høj grad også temaet i artiklen ‘Mosens muligheder’, der beskriver produktionsanlæg og arbejdsgange i forbindelse med tekstilfremstilling på en jernalderboplads ved Fredensborg. Tekstilet bestod af hør, som blev bearbejdet i en mose, for processen krævede rigelig adgang til vand. Mosen har også bevaret flere af de trægenstande, der for mere end 1500 år siden blev brugt af beboerne på den nærliggende boplads, blandt andet en træske og en ard, datidens plov.

En anden af årbogens arkæologiske artikler bringer os til Frederiksværk, hvor Museum Nordsjælland, i samarbejde med Industrimuseet Frederiks Værk, sidste år fik en sjælden mulighed for at udføre arkæologiske undersøgelser af Arresø Kanal, der løber gennem byen. Det har blandt andet givet indblik i den ingeniørkunst, det er at konstruere bolværker.