Museum Nordsjællands årbog er på gaden
Hvert år udkommer Museum Nordsjælland med en årbog, hvori museets historikere og arkæologer beskriver arbejdet med de fund eller den forskning, der har optaget dem i det forgangenende år. 2024 er således ingen udtagelse, selvom det blev år med forandring for de mange museer, der tilsammen udgør Museum Nordsjælland.
I 2024 har Museum Nordsjælland gjort en række interessante arkæologiske fund i det nordsjællandske landskab, blandt andet jernalderlandsbyer, en mystisk guldring og ikke mindst mosefund, der bidrager til at forstå vores landsdels unikke historie. Historikerne har delt deres viden om alt fra UNESCO verdensarvsområdet Parforcejagtlandskabet til potteskår og taffelmiddage.
Endelig er en ny museumsdirektør tiltrådt og med hende spirer nye ideer og initiativer frem. Hun har for første gang skrevet forordet til museets Årbog ‘Alle tiders Nordsjælland – 2024’, hvori hun deler sine tanker om bogens indhold og museets historie og samt fremtid. Bogen udkommer d. 26. november og er at finde i udvalgte boghandlere i hele Nordsjælland, og herunder følger bogens forord fra museumsdirektør Julie Bouchet som en lille forsmag.
Årbogen kan købes for 175 kr. ved henvendelse til Museum Nordsjælland. Bogen forhandles også af lokale boghandlere. Mere information om køb af bøger. Ældre årbøger kan rekvireres for 150 kr. ved at kontakte Museet. Ved forsendelse tillægges porto.
Alle tiders Nordsjælland 2024
I april 2025 er det 100 år siden, at et museum for første gang slog dørene op i Nordsjælland. Skabt af ildsjæle, som højskolelæreren Anders Uhrskov, der nogle år tidligere havde taget de første skridt til at skabe en museumsforening, som lagde de første trædesten til det Museum Nordsjælland, vi kender i dag. Det er en fornøjelse og med ærefrygt, at jeg som ny direktør træder ind i en institution, som gennem et århundrede er blevet formet af visionære og engagerede mennesker, der hver dag arbejder for at bevare, styrke og formidle vores nordsjællandske kulturarv.
At være en del af Museum Nordsjælland og møde mine dygtige, engagerede kollegaer og de sprudlende museumsforeninger på tværs af museets mange afdelinger og lokationer er både inspirerende og lærerigt. Samtalerne ved frokostbordene er aldrig kedelige. Her deler vi historier fra fortiden, udforsker ufortalte fortællinger og finder nye veje til at skabe forbindelse mellem vores historie og nutid. Fra de ældste fortidsminder som Frederik 2.s kanaler i Hillerød til glemt kulturhistorie, som den store unikke vejsten i Hørsholm eller de små potteskår fundet i en for længst nedlagt brønd, er museets formidlingsarbejde et levende bevis på, hvordan fortiden stadig berører og beriger vores samtid. Både potteskår, vejstenen og kanalerne er beskrevet i dette års årbog. De og bogens andre artikler rummer i år både det velkendte og overraskende – en mangfoldighed, som afspejler museets bredde.
2024 blev året, hvor Hørsholms Egns Museum kunne byde velkommen til en særudstilling om Poul Henningsen, der i sine sidste år boede i Usserød. Historiker Susan Monica Johnsen beskriver i årbogens kapitel 5 flere sider af PH’s liv og arbejde, og vi får et indblik i en person, hvis mangfoldighed vi sandsynligvis aldrig bliver færdige med at udforske.
I en rørende artikel om de jødiske børn, der måtte efterlades i Gilleleje under flugten til Sverige i oktober 1943, bringer Etnolog Søren Frandsen os tæt på en del af historien, som ofte er overset. Tre små skæbner, der blev formet af krigens alvor og deres liv som plejebørn i en lille fiskerby. Det er historier som disse, der minder os om, at Nordsjællands historie har mange dybder og nuancer.
Museets arbejde med kortlægningen af nordsjællandske moselig er fortsat i gang og som det så ofte er tilfældet, leder forskningen og fundene videre til nye og ukendte historier. Arkivar Simon Schultz van Engeland og Phd. Pernille Pantmann beretter om en fascinerende skikkelse: C. B. Jacobsen fra Hillerød, som var manden, der reddede adskillige nordsjællandske moselig fra at blive solgt på det sorte marked eller blot at glide ud i glemslen.
Arkæolog Jeppe Boel Jepsen tager os endnu længere tilbage i tid til en ældre, romersk jernalder, hvor overtro og væsner som puger og vætter spillede en vigtig rolle i befolkningens hverdagsliv – før deres efterkommere; nisserne fik deres plads i vores kollektive forestillinger.
Ph.D. Pernille Pantmann stiller skarpt på, hvordan museet bidrager til Hillerøds byudvikling ved at integrere arkæologiske fortællinger i moderne byrum. Denne artikel reflekterer museets mål om at binde fortiden sammen med nutidens og fremtidens udvikling, så fortiden kan bidrage med at skabe identitet og autenticitet i vores fælles byer.
Historiker og arkivar Anders Dalsager viser en mere nær fortid, hvor han dragende og inspirerende belyser Hørsholm Kommunes udvikling i perioden 1962-1974 gennem konservativ politik og lokale perspektiver. Når jeg vandrer gennem Hillerøds gader og ser de nyklassicistiske bygninger, bliver jeg mindet om vores arkitektoniske arv og de visionære kræfter, der formede den. En af dem er Carl Lundqvist, som med sine karakteristiske bygninger har sat sit præg på byens udtryk. Historiker Ida Rosenstand Faurholdt går i dybden med hans betydningsfulde arbejde i årbogen og bidrager til vores forståelse af, hvordan arkitekturen former vores fælles rum og identitet.
Årbogens sidste tre kapitler overlader vi vanen tro til de tre museumsforeninger, som vi skylder en stor tak for deres arbejde og samarbejde med Museum Nordsjælland. Gilleleje og Omegns Museumsforening har nu i 95 år været en aktiv forening i Gilleleje med fortsat medlemsfremgang og Museumsforeningen Hørsholm og Omegn kunne i år fejre dobbelt 80 års jubilæum.
Som jeg indledningsvist beskrev blev Nordsjællands Museumsforening stiftet den 23. oktober 1922 i Hillerød og siden da er meget vand løbet gennem slotssøen. 2025 byder også på en forandring; på NoMus’ sidste generalforsamling blev det besluttet at fusionere foreningen ind i en nystartet forening sammen med Hillerød Lokalhistoriske Forening, der nu hedder ‘Hillerød Lokalhistoriske Forening. Støtteforening for Museum Nordsjælland og Hillerød Lokalhistoriske Arkiv’.
Mit håb og ønske er, at vi også i fremtiden vil få stor gavn af både denne og de to tidligere nævnte foreninger og deres drivkræfter i det nordsjællandske. Allerede nu skylder jeg dem en stor tak, fordi de som sædvanlig har støttet årbogen her med både viden og økonomi.
Jeg håber, at denne årbog kan inspirere og vække nysgerrighed hos læserne – at den ligesom vores udstillinger vil åbne døre til nye historier og uventede indsigter. Museum Nordsjælland er, som det var fra begyndelsen, et fællesskab af mennesker, der brænder for at udforske og formidle vores historie. Jeg glæder mig til at være en del af denne rejse, hvor vi sammen kan skabe nye forbindelser mellem fortiden og fremtiden.
Velkommen til Museum Nordsjællands årbog 2024.