Christian 6.s og Sophie Magdalenes gamle sommerresidens var i starten af 1800-tallet en tung udgiftspost på statsfinanserne. Da der samtidig var akut mangel på byggemateriale til genopførelsen af Christiansborg Slot, besluttede man at nedrive Hirschholm Slot fra 1810 til 1812.
Mens de større byggesten kunne benyttes i København, havde slottets mange udvendige dekorationer ingen videre værdi som byggemateriale. Sammen med en del slotsinventar blev disse fragmenter i stedet solgt til interesserede. Dette betød, at næsten alle fysiske beviser for selve slottets eksistens mere eller mindre forsvandt og erstattedes af C. F. Hansens kirke. Også selve slotshaven havde mistet sit oprindelige udtryk.
I slutningen af 1890’erne begyndte Hørsholm Grundejerforening (oprettet i 1891) imidlertid at opfordre folk til at indsende genstande fra slottet til foreningen, der så ville tage sig af bevaringen. De indsendte fragmenter gav en del hovedbrud for foreningen, der forgæves forsøgte at udstille dem i et reelt slotsmuseum. Hørsholm Grundejerforening kastede sig ligeledes ud i en restaurering slotshaven – navnlig på foranledning af apoteker og sognerådsformand Paul Scheel.
Her fandt man også en løsning på de hjemløse fragmenter fra slottet, der kunne placeres i slotshavens sydende som en slags museumspark, hvis centrum skulle være et springvand. Hørsholm Grundejerforening og sognerådet finansierede projektet, mens den lokale arkitekt B. Ingemann tilbød sin hjælp gratis. Mens springvandet var rimelig vellykket besluttede Ingemann at få størstedelen af fragmenterne indstøbt i seks større cementstøtter. På grund af størrelsen undlod Ingemann heldigvis at give monogrammerne samme behandling og placerede dem sammen med andre større fragmenter omkring stierne. Her har dobbeltmonogrammet så stået frem til 2019, hvor Naturstyrelsen valgte at give det sammen med et andet monogram til Museum Nordsjælland.
I dag kan dobbeltmonogrammet ses på Hørsholm Egns Museum.
