Tisvilde Badehotels iskælder

Af museumsinspektør Michael H. Ahlström, 2015.

I midten af maj 2017 blev Museum Nordsjælland kontaktet af Gribskov Kommune, der ved naturpleje af skrænten, hvor Tisvilde Badehotel stod, havde fundet et hul ind til noget, der lignede en kælder.

Efter en hurtig mindre udgravning viste det sig, umuligt at komme ind i kælderen. Gennem en åbning øverst i dørhullet, blev det klart, at det var en såkaldt iskælder, der har tilhørt Tisvilde Badehotel.

Iskældre, der også blevet kaldt isgrave, jordhuler, iskuler, kølekældre ect., kendes helt tilbage fra 1580’erne på kongelige slotte, palæer og herregårde. De har gerne været placeret et tørt, højtliggende og skyggefuldt sted. Indgangen har vendt mod nord, og i bunden har der været afløb til smeltevandet.

Isen blev samlet ind på søer og derpå kørt til iskælderen. Her blev den sædvanligvis lagt ned gennem en åbning i toppen af iskælderen. Denne åbning har ikke nødvendigvis været den samme, som man har benyttet, når isen skulle hentes op igen. Isen fra iskældrene er først og fremmest blevet anvendt til at nedkøle drikkevarer og forlænge visse fødevarers holdbarhed, men man har også fremstillet frosne retter.

iskælder

Principtegning af en iskælder. Tegningen er ikke magen til iskælderen i Tisvildeleje, men den viser måden man har brugt en iskælder på. Det svarer helt til Tisvilde Badehotels iskælder.

Tisvilde Badehotel

Tisvilde Badehotel set fra øst. Den markerede, hvide plade på skrænten er der, hvor isen blev hældt ned i iskælderen. Billedet er fra omkring 1910.

Tisvilde Badehotel

Tisvilde Badehotel set fra stranden i 1916.
1: Indgangen til iskælderen
2: Dækslet over “brønden” i iskælderen. Det var her isen blev hældt ned.

Iskældrens placering

Nutidigt luftfoto af Hotelbakken med den gamle trappe til stranden.
Den røde cirkel markerer, hvor iskælderen befinder sig.

Indgangen til iskælderen

Indgangen til iskælderen som den så ud, da Museum Nordsjælland blev tilkaldt 3. maj 2017 af Gribskov Kommune.

Tisvilde Badehotels iskælder

Den øverste del af indgangen til iskælderen fritgravet. Det viste sig, at den oprindelige jerndør var erstattet af forskallingsbrædder og derefter tilstøbt med beton iblandet stykker af jernbaneskinner. Forsøget på at komme ind i iskælderen blev opgivet og hullet dækket til. Det var dog muligt, at tage et billede ind gennem en åbning øverst i dørhullet.

Tisvilde Badehotels iskælder

Tisvilde Badehotels iskælder som det var muligt at se. Man ser åbningen ind til ‘brønden’, hvor isen lå. Det er sandsynligt, at det nederste af “brønden” er fyldt op og bunden derfor ligger dybere end gulvet i indgangen. Se principtegningen. Det er den første registrerede iskælder af denne type i Gribskov Kommune.