Besættelsen – for 80 år siden

OPROP!

For 80 år siden flød gaderne med OPROP! flyveblade fra den tyske besættelsesmagt. Fem år senere jublede danskerne, da de allierede kunne melde sejr.

Her kan du læse et udvalg af historier fra besættelsestiden: Dramatiske begivenheder i Gilleleje, hvorfra danske jøder flygtede til Sverige. Hørsholms velorganiserede modstandsbevægelse og lokale nazister, hverdagen med vareknaphed og rationering, befrielsen og genstande fra perioden.

Artikler

Jollen fra Villingebæk

Museumsinspektør Søren Frandsen fortæller i Jollen fra Villingebæk om båden der spillede en vigtig rolle i den dramatiske historie om redningen af de danske jøder i oktober 1943. Fra stranden ved Villingebæk brugte man jollen til at bringe jøder, man havde holdt skjult i et pensionat, ud til den ventende kutter ‘Falken’, som derefter sejlede dem i sikkerhed i Höganäs.

Kaotiske oktoberdage i Gilleleje 1943

Læs om forholdene i Gilleleje under de danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943. I løbet af få dage i begyndelsen af måneden kom fiskerlejet i brændpunktet for flygtningestrømmen, hvor 500-600 jøder skulle skjules, indtil det var muligt at sejle dem til Sverige. I alt 1300 jødiske flygtninge blev bragt over Sundet fra Gilleleje-området, men for over 100 jøder blev det en tragedie, da chefen for den tyske grænsekontrol i Helsingør Hans Juhl, kaldet Gestapo-Juhl, fik held til at fange dem. Blev jøderne på Gilleleje kirkeloft angivet? Museumsinspektør Søren Frandsen fortæller om Kaotiske oktoberdage i Gilleleje 1943.

Besættelsen 9. april: Tyske soldater og rationeringsmærker

Arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen fortæller om d. 9 april – om selve besættelsen, dagligdagen der fulgte, tyskerne og de danske nazister. ‘Hørsholm Historie’ om ‘Besættelsen: Tyske soldater og rationeringsmærker’.

Nazisterne i Hørsholm

Mogens Sander Hansen fortæller om Nazisterne i Hørsholm. Efter befrielsen blev Hørsholm og især Usserød Sygehus beskyldt for at være lidt af en nazirede, men var det rigtigt? Læs ‘Nazisterne i Hørsholm’ fra museets årbog ‘Alletiders Nordsjælland’ 2018.

Befrielsen 5. maj 1945: Hørsholm

Arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, fortæller om Modstandsbevægelsen, de lokale nazister og jøderne i Hørsholm.

Maskinpistol-attrappen

Museumsinspektør Jon Voss fortæller mere om maskinpistol-attrap indleveret til museet. Attrappen kan naturligvis ikke skyde – og vi ved ikke om den er blevet brugt som en slags skræmmevåben af modstandsbevægelsen under besættelsen eller om den bare er et stykke legetøj? Artikel om Maskinpistol-attrappen.

En sjov tegning i en trist tid

Arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, fortæller om Landsforeningen til arbejdsløshedens bekæmpelses – og en sjov tegning. En sjov tegning i en trist tid

“Selvfølgelig gik der et chok igennem én …”

Frihedskæmperens Charly Hansens historie om deltagelse i modstandskampen på Hillerød-egnen, herunder produktion af illegale blade, sabotage og våbennedkastninger i Gribskov og St. Dyrehave, hvor Charly en nat måtte flygte fra tyskerne – en flugt, der nær var endt helt galt.” Artiklen blev bragt i medlemsbladet Nomus i maj 2013, redigeret og kommenteret af lda Rosenstand Klahn, leder af Nyere tids afd. Nomus artikel “Selvfølgelig gik der et chok igennem én …”

RAF-hund og Hitler-grise

Jon Voss, museumsinspektør i Nyere Tids afdeling, fortæller om om folkelig modstand mod den tyske besættelse af Danmark i artiklen ‘RAF-hund og Hitler-grise’ – to tilsyneladende ‘uskyldige’ tegninger, fire grise og en lille hund, men med en helt anden betydning! RAF-hund og Hitler-grise.