Hirschholm slot: Slottet der døde af skam

For godt 300 år siden boede kongens forvalter i den smukke gamle bygning. I dag er huset fyldt med historier om det smukke slot, trykkefrihed og ikke mindst de kongelige, der boede i hjertet af Hørsholm.

Hirschholm slot: Slottet der døde af skam

For godt 300 år siden boede kongens forvalter i den smukke gamle bygning. I dag er huset fyldt med historier om det smukke slot, trykkefrihed og ikke mindst de kongelige, der boede i hjertet af Hørsholm.

For godt 300 år siden boede kongens forvalter i den smukke gamle bygning på Søndre Jagtvej 2, mens hoffet holdt til på Hirschholm Slot

I dag er huset fyldt med historier om, det smukke slot, trykkefrihed og ikke mindst de kongelige, der boede i hjertet af Hørsholm.

I den permanente udstilling kan du se modeller, planer og genstande fra Hirschholm Slot og følge udviklingen fra borg til kongeslot.

Udstillingen om Hirschholm Slot og Trykkefrihedstiden 1770-73 er glimt af det slot, der med sine guldbelagte vægge, indvendige springvand og over 300 rum blev kaldt Nordens Versailles.

Hør om skandalerne, der førte til Struensees henrettelse og dronning Caroline Mathildes landsforvisning – og i sidste ende til Hirschholm Slots fald.

Kom tæt på historien om lægen J. F. Struensee og den unge dronning Caroline Mathilde, der i sommeren 1771 udlevede deres kærlighedsaffære, samtidig med at Struensee reformerede landet efter oplysningstidens idealer.

Kobberstik forestillende Struensee i profil. Foto: Statens Museum For Kunst.

I 1770 afskaffede livlægen Struensee censuren og indførte trykkefriheden. Som det første rige i verden havde Danmark ophævet al censur og givet ordet frit, og det førte til tre år, hvor det væltede frem med nye skrifter om alverdens aktuelle emner, hån og spot. Selvom perioden var kort, satte den sig varige spor.

Mange af skrifterne fra Trykkefrihedstiden handler om livlægen Struensees egen person og kendes som smædeskrifter. De omhandlede blandt andet hans forhold til dronningen.

Struensee blev dømt for majestætsfornærmelse og henrettet den 28. april 1772. Trykkefriheden blev indskrænket allerede under Struensee, men efter hans fald begrænsedes den yderligere. Fra efteråret 1773 kunne politimyndighederne ved lov forbyde skrifter og uddele bøder uden retssag. Med denne lov ophørte trykkefrihedstiden.

Dét sker i Hørsholm

30.-31. maj 2026

Hørsholm Museumsdage – Havefest

11:00 - 16:00

Læs mere

05. juni 2026

Byvandring: Rungsted – fiskerlejet, der blev villa-idyl

13:00 - 14:30

Læs mere

01. juli 2026

Hørsholm Museumsdage – Udklædningsdag

11:00 - 15:30

Læs mere

Ét årskort Seks museer Kun 175 kr.

Få fri adgang hele året til alle vores seks museer for to personer til en pris der tjener sig hjem på få besøg.

Få svar på dine spørgsmål om Hørsholm Egns Museum

Må vi tage egen mad og drikke med?

Det er ikke tilladt at medbringe egen mad eller drikke på museet. Men slotsparken eller museumshaven er smukke sommerdestinationer til en picnic.

Butik

I museumsbutikken kan I købe bøger om Hirschholm Slot, PH og Karoline Stjernfeldts tegneserier om de kongelige og deres liv på Hirschholm Slot.

Hvor kan jeg parkere?

Parkering ved ridebanen på Folehavevej tæt ved nummer 1.

Kan jeg skifte baby på museet?

Ja, der er puslefaciliteter på museet.

Kan jeg komme rundt med barnevogn?

Der er et enkelt trin til museets stueetage, hvor der skal løftes.

Er der adgang for kørestole på museet?

Museet er desværre ikke handicapegnet, da der er et trin ind til museet og ikke findes handicaptoilet i den gamle bygning.

Jeg går ikke så godt – hvor mange trapper er der?

Der er et enkelt trin ind til udstillingerne.

Må jeg tage min hund med?

Hunde må ikke medbringes på museet. Dog må fører- og servicehunde gerne komme ind på museet. Bemærk, at servicehunde skal bære vest eller dokumentation for hundens virke skal vises til museumsværten.