Hillerød før og nu

Fra kongejagt til moderne by

Hillerød før og nu

Fra kongejagt til moderne by

I stueetagen bevæger I jer gennem dele af Hillerøds historie: Fra dengang kongen dræbte kronvildt i de store skove i området og anlagde sit prægtige slot. Til de dramatiske dage, hvor byen blev opslugt af flammer og rejste sig fra asken til den moderne stationsby, vi kender i dag.

Se byen vokse for fingrene af jer på de store modeller af byen – tænd for lyset og forandringen, når jernbanen etableres og tryk jer vej gennem byudviklingen i stueetagen.

I Hillerød lå en fabrik – Nordsten Maskinfabrik – der har haft en stor betydning for byen som arbejdsplads og for livet i Hillerød. Af de mange fabriksbygninger på Nordstensvej, er der nu kun Støberihallen tilbage, som er nabo til Slotsarkaderne.

På museet kan små maskiningeniører – og deres voksne træde ind i en børnevenlig Nordsten-verden og selv bygge små maskiner med det gamle Tekno-legetøj.
Nordstensfabrikken blev grundlagt i 1877 under navnet Hillerød Maskinfabrik. Grundlæggeren, Peder Nielsen, havde opdaget, at der var en stor efterspørgsel på maskiner, der kunne gøre arbejdet på markerne mere effektivt, så bønderne kunne tjene flere penge på deres korn. I 1908 skiftede Peder Nielsen efternavn til Nordsten og så kom fabrikken også til at hedde Nordsten Maskinfabrik.

For hundrede år siden opstod Hillerød Folkemuseum – et stråtækt husmandssted i Frederiksborg Slotshave indrettet som museum. I dag er det gamle husmandssted forsvundet, men byhistorien består – og bliver levende på Bymuseet

Dét sker i Hillerød​

Bliv klogere på Nordsjællands historie – hør de spændende historier om byerne, menneskerne og landskabet. Find din næste oplevelse med Museum Nordsjælland.
Elværket Hillerød museum aktiviteter for mindste børn.
29. maj 2026

Med Baby på Museum i Elværket

09:30 - 10:30

Læs mere

06. juni 2026

Morgen på Museet: Byhistorie i børnehøjde

09:00 - 11:00

Læs mere

29. september 2026

Historisk strikkeworkshop – Stjerner i lange baner

17:00 - 21:00

Læs mere

Ét årskort Seks museer Kun 175 kr.

Få fri adgang hele året til alle vores seks museer for to personer til en pris der tjener sig hjem på få besøg.

Få svar på dine spørgsmål om Hillerød Bymuseum

Mad og drikke

Vores lille café har indendørs og udendørs servering. Vi sælger kaffe, te, kakao, juice og sodavand. Småkager, gammeldags bolsjer og Hansens Is.

Må vi tage egen mad og drikke med?

Indendørs: Det er ikke tilladt at medbringe og spise egen mad eller drikke.

Udendørs: Du er velkommen til at spise medbragt mad på museets bænke og picnicpladser

Butik

I museumsbutikken kan du købe gammeldags legetøj, slik, bøger om Hillerøds historie, postkort, plakater og udklipsark.

Hvor kan jeg parkere?

Der er parkering på Batzkes Bakke ca. 5 minutters gang fra museet.

Kan jeg skifte baby på museet?

Ja, der er puslefaciliteter og det er muligt at amme på museet.

Kan jeg komme rundt med barnevogn?

Der er et par trin op til museets stueetage, hvor der skal løftes.
Der er ikke nem adgang til 1. sal og kælder med barnevogn. Der er to trapper op til Tidens Gade på 1. sal og trapper ned til kælderen, hvor toilet er.

Er der adgang for kørestole på museet?

Der er desværre ikke adgang for kørestole. Der er trapper både når I skal ind på museet og til 1-salen, og kælderen. Så museet er heller ikke gå-handicapegnet.

Jeg går ikke så godt – hvor mange trapper er der?

Der er et par trin op til museet. Der er trapper op til Tidens Gade på 1. sal og trapper ned til kælderen, hvor toilet er.

Må jeg tage min hund med?

Du må gerne have hund i snor med udendørs. Husk at samle op efter den. Hunde må ikke medbringes på museet. Dog må fører- og servicehunde gerne komme ind på museet. Bemærk, at servicehunde skal bære vest eller dokumentation for hundens virke skal vises til museumsværten.