Elværket Hillerød

I det gamle Elværk er der højt til loftet med plads til både leg og læring i jubilæumsudstillingen “Alletiders Nordsjællændere”

Elværket Hillerød

I det gamle Elværk er der højt til loftet med plads til både leg og læring i jubilæumsudstillingen “Alletiders Nordsjællændere”

100 års museum – 10.000 års historier

Oplev alt fra guldringe til sværd, strandvaskere og gamle mælkekartoner i den familievenlige udstilling, hvor vi for første gang samler en række af Museum Nordsjællands mest interessante genstande under samme tag.

Læs mere

En udstilling i børnehøjde

I vores arkæotek kan I være arkæologer for en dag. Her kan børn og deres voksne udgrave en grav - og med hjælp fra arkæologiske metoder finde skelettets hemmeligheder.

Læs mere

Skuespillere, musikere og politikere

Gå på skattejagt i udstillingen og find de gyldne skilte. Hvert skilt fortæller om en skat, som en en kendt nordsjællænder har valgt til lige præcis denne udstilling.

Læs mere

Fra turbiner til turister

Engang var Elværket – et elværk! Turbiner fyldte det centrale rum og leverede el til Hillerød by. I dag huser den smukke højloftede turbinehal udstillinger med fokus på arkæologi og Nordsjællands, kultur og historie. Museet er centralt placeret i Kulturaksen – få minutters gang fra Slotsarkaderne, gågaden og Hillerød Bibliotek.

Bygningen er fra 1909 og bygget af ingeniør J.P. Spangenberg. Med sin stramme nyklassicistiske arkitektur, røde murværk og hvide småsprossede vinduer er sporene af det gamle elværket velbevaret og i sig selv værd at lægge mærke til, når I bevæger jer gennem de skiftende udstillinger. Engang produceredes der her det ‘hvide lys’, som man kaldte elektriciteten, der blev anvendt til belysning og erstattede petroleumslamper og gaslys. I dag producerer vi i stedet kulturoplevelser og fascinerende fortællinger fra hele Nordsjælland i den smukke bygning.

Dét sker i Hillerød

16. september 2026

Med baby på Museum – Byhistorie i barnevogn

09:30 - 11:00

Læs mere

20. september 2026

I pilgrimmens fodspor – familievandring i Hillerød Syd

10:00 - 15:00

Læs mere

Udsolgt
29. september 2026

Historisk strikkeworkshop – Stjerner i lange baner

17:00 - 21:00

Læs mere

03. oktober 2026

Morgen på Museet: Find de gyldne kronhjorte

09:00 - 11:00

Læs mere

Ét årskort Seks museer Kun 175 kr.

Få fri adgang hele året til alle vores seks museer for to personer til en pris der tjener sig hjem på få besøg.

Få svar på dine spørgsmål om Elværket Hillerød

Mad og drikke

Vi sælger kaffe, te, kakao, juice og vand. Desuden finder I gammeldags bolcher og andre gode sager i museumsbutikken.

Må vi tage egen mad og drikke med?

Det er ikke tilladt at medbringe egen mad eller drikke. 

På modsatte side af Frederiksgade – lige over for Elværket ligger Slostarkaderne, hvor I kan købe og spise mad – prøv fx. Foodhallen Balkonen eller den hyggelige Café SALTO for børn og børnefamilier. 

https://slotsarkaderne.dk/spisesteder/balkonen-food-hall

https://www.saltos.dk/

Butik

I museumsbutikken kan du købe gammeldags legetøj, slik, bøger om historie og arkæologi, postkort og souvenirs med tilknytning til de udstillede genstande, blandt andet sangerinden Mathilde Falchs CD’er eller kogebogsforfatter Kristine Meldgaard-Manis nyeste bog “Bælgfrugter på bordet” – signeret. Naturligvis!

Hvor kan jeg parkere?

Der er 2 timers gratis parkering på parkeringspladsen bag ved Elværket. Alternativt kan der parkeres i Slotsarkadernes P-hus. Husk at stille P-skiven.

Kan jeg skifte baby på museet?

Ja, der er puslefaciliteter og det er muligt at amme på museet.

Kan jeg komme rundt med barnevogn?

Ja, barnevognen kan, hvis det er nødvendigt, komme ind ad en sideindgang.

Er der adgang for kørestole på museet?

Ja, der er både handicapadgang og handicaptoilet. Bemærk, at handicap-indgangen findes på siden af bygningen – tag kontakt til museumsværterne, så hjælper de med at vise vej.

Jeg går ikke så godt – hvor mange trapper er der?

Der er et par trin op til museet ved hovedindgangen.

Må jeg tage min hund med?

Nej. Men fører- og servicehunde må gerne komme ind på museet. Bemærk, at servicehunde skal bære vest eller dokumentation for hundens virke skal vises til museumsværten.

Historisk familievandring med arkæologiske pauser

Gå tur i smuk natur – undervejs møder I arkæologer, der fortæller om historiske kulturspor.

Leder du efter inspiration til oplevelser i sommerferien?

På alle vores museer er der noget at opleve, lave og lære hele sommeren.

Start sommeren på Hillerød Bymuseum med morgenbrød, byhistorie i børnehøjde og hygge på tværs af generationer.