Kaptajn Dinesen i Hørsholm

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2015

“Ild og blod” og “Til døden os skiller”. Det er de dramatiske titler på Tom Buk-Swientys to bøger om Wilhelm Dinesen 1845-1895 – Karen Blixens far. Bøgerne er medrivende læsning. Det skyldes forfatterens håndelag for at turnere en god historie og det dramatiske perspektiv.

Mange hørsholmere har sikkert ladet sig rive med af fortællingen om kaptajn Dinesen. Om ikke andet, så fordi han levede her i Hørsholm fra 1879 til sit selvmord i 1895.

Sammen med sin søster Alvilde købte han i 1879 Rungstedlund, Rungstedgård og Folehavegård. Og fra 1881, hvor han blev gift med Ingeborg Westenholz, Karen Blixens mor, havde han sit hjem her omgivet af stærke kvinder: sin svigermor, Mary Lucinde Westenholz, sin hustru Ingeborg og hendes to søstre, hvoraf Bess Westenholz er den mest kendte. Dette kvinderegimente giver Tom Buk-Swienty et signalement af, men ellers er det sparsomt med beskrivelserne af lokale forhold. Også hvor det havde kunnet bidrage til billedet af kaptajnen.

Gårdspladsen på Rungstedlund, Rungsted Strandvej 109 ca. 1895. Museum Nordsjælland, Hørsholm Lokalarkiv.

Også lokalarkivar på Museum Nordsjælland i Hørsholm, Hans Jørgen Winther Jensen, har læst de medrivende bøger og journalist Julie Grothen fra SN.dk har talt med ham om bøgerne:

– Swientys bøger er jo skrevet ud fra et bestemt perspektiv. Han ser det i et romantisk dramatisk lys. Det er drama og romantik, så det vil noget. Hans perspektiv er måske lidt hårdt pumpet, men det er jo eminent skruet sammen. Det er der ikke noget galt i, men der er også et mere dagligdags perspektiv, og det prøver jeg at spille ind med, siger Hans Jørgen Winther Jensen.

I forbindelse med Tom Buk-Swientys research til bøgerne om Dinesen sendte forfatteren også en studentermedhjælper til lokalarkivet i Hørsholm.

– Jeg fandt materiale, som han gennemgik, og jeg har siden mailet med Tom Buk-Swienty, som havde til hensigt at skrive mere om slægten, fortæller Hans Jørgen Winther Jensen.

I arkivskufferne i Hørsholm findes der meget materiale om den tid, som Dinesen levede i.
– Vi har jo en hel masse, som kan sige meget om den kontekst og det lokale liv her og dem han har været i berøring med, og jeg er ret sikker på at på baggrund af det ville man kunne konstruere en fortælling om dagligdagens Dinesen, vi har billeder og stumper af materiale, så man kunne lave et puslespil og sammensætte dagligdagen på Rungstedlund – med tilpas tålmodighed og systematik sans, siger Hans Jørgen Winther Jensen, som ikke selv har kastet sig over det arbejde, men som dog kan fortælle et par anekdoter om netop dagligdagens Dinesen.

Dinesen i lokalsamfundet

Wilhelm Dinesen sad i Hørsholm Sogneråd i 10 år, fra 1885 til hans død i 1895. Han var også medlem af skolekommissionen, som førte tilsyn med undervisningen i Hørsholms skolevæsen. Han var blevet udpeget af sognerådet og sad i kommissionen sammen med pastor Barfoed og gartner Lars Nielsen.

Wilhelm Dinesen sad i Hørsholm Sogneråd i 10 år, fra 1885-1895. Foto fra Hørsholm Lokalarkiv.

I den periode, hvor han var medlem, udspandt der sig to historier, som kan kaste et lidt mere prosaisk lys over kaptajn Dinesen end historierne om hans krigsdeltagelse og ophold blandt indianere i de store skove i Wisconsin, som Tom Buk-Swienty beskriver så malende, at man tror, det er film man ser, og ikke en bog man læser.

Dinesen i kamp mod den piberygende lærer

Læreren i Hørsholm Kommunes skole hed Johan Skjoldager, og undervisningen foregik i den lille gule bygning, der endnu ligger på Folehavevej 25. Denne Skjoldager havde den vane – i dag ville man have kaldt det en uvane – at ryge pibe i det lille skolelokale under undervisningen.

I 1886 gav denne aktivitet anledning til en voldsom debat i Hørsholm Avis mellem Dinesen på den ene side og to andre medlemmer af skolekommissionen på den anden side. Dinesen ville forbyde læreren at ryge under undervisningen. De to andre – pastor Barfoed og gartner Lars Nielsen “… undte læreren dette ringe stimulationsmiddel, så meget mere som læreren havde tilkendegivet aldrig at ryge i religionstimerne eller efter kl. 11.00 formiddag. ” Uenigheden udviklede sig til en debat om procedurespørgsmål, som jeg ikke vil komme ind på her, men blot gøre opmærksom på, at tidens politiske stridigheder muligvis lå bag denne lokale hanekamp. Såvel Barfoed som Lars Nielsen var medlemmer af den nystiftede konservative vælgerforening (Den konservative klub). Dinesen, derimod, var Venstremand. Og den gang var den politiske strid mellem Venstre og Højre (konservative) meget voldsom.

Lærer Skjoldager med familie lige inden hans afrejse til Sejerø. Johan Skjoldagers slægtning, Vibeke Skjoldager Olsen, har venligst overdraget Museum Nordsjælland, Hørsholm Lokalarkiv, dette fotografi.

Dinesen og de forsvundne trægeværer

I den anden historie holder Dinesen lav profil, selvom han deltager i de møder, hvor sagen behandles.
Eksercits med trægeværer var en del af drengenes skolegang; men ved et uanmeldt besøg på Hørsholm Skole i marts 1890 konstateredes det, at geværerne var væk. Lærer Skjoldager forklarede, at han havde gemt dem i en grusbunke. En gennemgravning af grusbunken gav intet resultat, så læreren måtte gå til bekendelse. Eller rettere: han lagde ansvaret fra sig og tværede skylden af på sin husassistent, for hun havde i vinterens løb brugt dem til pindebrænde i lærerens kakkelovn. At læreren så oven i købet havde indkrævet penge fra børnenes forældre til nye geværer, gjorde ikke sagen bedre.
Skjoldagers forhold til skolekommissionen var og blev konfliktfyldt. Så begge parter åndede sandsynligvis lettet op, da han 1896 drog til Sejerø for at fortsætte sin lærergerning. I parentes bemærket siges det, at hans indsats her var højt værdsat.

Det vigtige i de to historier er, at de kaster lys over kaptajn Dinesens mere prosaiske liv i det lokale samfund. Han deltager altså i det praktiske lokalpolitiske arbejde, men på sin egen polemiske måde. Dog holder den nu midaldrende officer, kaptajn Dinesen, lav profil i sagen om trægeværerne.

Man kan se mange fotos fra Rungstedlund, Rungstedgård og Folehavegård på museets hjemmeside under Hørsholm Lokalarkiv, ligesom tidens skolehistorie behandles i Museum Nordsjælland, Hørsholm årbog 2014.

Rungstedlund ca.1890, her fødtes Karen Blixen i 1885. Rungsted Strandvej 109. Til højre den endnu eksisterende beboelsesfløj. Længen i midt i billedet brændte i 1898. Rungstedlund dannede rammen om kaptajn Dinesen og hustruen Ingeborgs liv. . Det Kongelige Bibliotek, Museum Nordsjælland, Hørsholm Lokalarkiv har kopi.

Læs mere om