Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020
Christen Christensen var en sognekonge. En konservativ af slagsen. Han levede fra 1824 til 1891. Var født i Ålborg, og selvom faren var organist, kan man ikke sige, at C. Christensen kom fra et hjem med klaver. Nok kunne forældrene forsørge sønnen medens han var i en slags mesterlære som skriver ved amtstuen i Viborg; men midlerne rakte ikke til en studentereksamen og et universitetsstudium, så han blev fuldmægtig ved Amtstuen i Hørsholm i 1844 – samme år som han tog præliminæreksamen. 1849 tog han det, man kaldte dansk juridisk eksamen. Den var ikke lige så fin som den latinske.
Han blev dog i Hørsholm, hvor han fra 1857 blev konstitueret som amtsforvalter. Amtstuen blev dog kort efter nedlagt som selvstændigt embede og omdannet til en filial, som C. Christensen bestyrede til 1875. Nu med titel af kammerråd. Sideløbende med sin embedsmandsgerning, havde kammerråden, som han er blevet kaldt, mange andre jern i ilden. Han arbejdede som økonomisk konsulent og administrator af store godser. Det er dog i højere grad hans arbejde i det offentlige liv, der gør ham mindeværdig, og som har givet ham tilnavnene sognekonge og kammerråden. Han skrev landbohistoriske værker og han var i allerhøjeste grad aktiv i det politiske liv. Medlem af sognerådet 1864- 88, formand for samme 1868-88, medlem af amtsrådet år 1866-71, ligesom han var initiativtager til og hovedkraften bag skabelsen af Hørsholm Distrikts Økonomiske selskab og selskabets sparekasse. Også en alderdomsforsørgelseskasse satte han i værk i 1869.
C. Christensen er den enkeltperson, der har haft størst betydning for fastlæggelsen af de grundlæggende holdninger og synspunkter, der har domineret det politiske arbejde på lokalt plan i Hørsholm Kommune langt op i 20. århundrede. Han var meget sparsommelig i omgangen med offentlige midler, samtidig med at han havde social indstilling til fattigfolk i nød. Han var autoritær, patriarkalsk og selvhævdende – i hvert fald set med vore øjne; men delte han ikke disse holdninger og synspunkter med de mange danske embedsmænd, der udgjorde en vigtig del af det sociale fundament for Estrup 1875-94?
Men hvordan lader en sådan mand sig male? For en ting er sikker: Den ukendte maler har ikke fået frie hænder.
Christensen og frue er malet i deres hjem. Hun er meget dekorativ og elegant i den sorte krinolinekjole. Tæppet under fruens stol, linoleumsgulvbelægningen og det store spejl, som anes i kanten af billedet, signalerer social status, på samme måde, som bogreolen og bogen i C. Christensens hånd tyder på akademiske ambitioner. Så det eneste, der mangler i dette maleri af en lavere embedsmands idyl er de børn, som C. Christensen aldrig fik.
Ukendt malers billede af Christen Christensen og fru Sophie Christensen i deres hjem i Hørsholm ca. 1860.
Læs mere om
Tags: 1800-tallet, Politik