Rungsted Ladegård

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020

Hørsholm er blevet fattigere – på kilder til historisk viden og fantasi

I starten af februar 2011 blev Rungsted Ladegårds avlsbygninger jævnet med jorden. Det var et sørgeligt syn af flere grunde.

Bygningerne havde arkitekturhistorisk værdi. Arkitekten bag avlsbygningerne var Knud Borring, og de repræsenterede et for den tid (1898) progressivt og avanceret landbrugsbyggeri.

Bygningerne var imidlertid også et vidnesbyrd om og en kilde til det sociale og økonomiske liv, der levedes på en proprietærgård i det 20. årh.

A.W. Dinesen (Karen Blixens far) og søsteren Alvilde Dinesen erhvervede i 1879 Rungstedlund, Rungstedgård og Folehavegård. 1898 brændte Rungstedlunds avlsbygninger, og A.W. Dinesens enke Ingeborg Dinesen lod Rungsted Ladegård opføre. 1921 blev Rungsted Ladegård overtaget af Rungstedgård, hvorefter hovedparten af denne gårds jord blev drevet fra Ladegården.

Rungsted Ladegård, der senere kom i familien Hougaards eje, var i 30’erne en efter tidens forhold stor bedrift på over 80 hektar; men dens største aktiv var de 20-40 malkekøer, der om sommeren græssede, hvor Rungsted Golfklub i dag har deres baner. De ydede i regnskabsåret 1937-38 over 80.000 kg mælk, som blev solgt til Hørsholm Mælkekompagni på Frederiksborgvej. I perioder var der efter sigende desuden tale om en del stalddørssalg.

Luftfoto af Rungsted Ladegård 1937. Originalen befinder sig på Det kongelige Bibliotek.

Oplysninger som de ovenstående stammer fra det omfattende arkiv fra Ladegården som Hørsholm Lokalarkiv har fået overdraget af familien Hougaard. Det giver mulighed for at tegne et billede af det økonomiske liv, der har udspillet sig i Ladegårdens bygninger, især hvad angår perioden ca. 1935 – 55. Det giver så at sige mulighed for, at man kan befolke hovedbygningen og fylde staldene med køer uden navne og med tyre med navne som Mads og Knold. Det føjer en dimension til bygningerne.

Hans Christian Heidensleben kører høsten hjem iført studenterhue i 1950.

Kombinationen af Ladegårdens arkiv og bygningerne får ekstra værdi til belysning af egnens historie, i og med at Ladegården blot er en af en række større gårde, som har sat deres præg på egnen: Folehavegård, Rungstedgård/Rungsted Ladegård, Kokkedal og Nebbegård. Dertil kommer, at gårde som Rungsted Ladegård, der er større end en bondegård, men mindre end et egentligt gods, er underbelyst i dansk historie.

Der harves på Rungsted Ladegårds marker ca. 1950.

Læs mere om