Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020
De færreste forbinder Hørsholm med store, beskidte, larmende industriarbejdspladser. Det gælder især de yngre. Hvorimod de ældre hørsholmere godt ved, at der var en gang, hvor industri ikke var et fremmedord her i kommunen. Ja, hvor der lå en stor industri-arbejdsplads på Hovedgaden 51 – Hørsholm Klædefabrik. Og en anden på adressen Hovedgaden 13-15 – nemlig Hørsholm Jernstøberi. På kortet nedenfor kan man se, hvor mange arbejdere, der var beskæftiget på de store industriarbejdspladser i december 1941; men egentlig burde man regne endnu flere virksomheder med.
Kort, der viser antallet af arbejdere på industriarbejdspladser i Hørsholm.
Det gælder således Kystbanen med dens godsekspedition, rangerarbejde og dens mildest talt store maskiner. Det samme gælder selvfølgelig Hørsholm Gas- og Vandværk og Rungsted Ladegaard. Da gården stod færdig (1898), var dens avlsbygninger udtryk for moderne landbrugsbyggeri, og dens store mælkeproduktion foregik under vilkår, der leder tanken hen på industri.
Af andre industrier i Hørsholm kan nævnes Hørsholm Tobakspakkeri, der 1942-46 beskæftigede et stort, men svingende antal kvinder. Senere kom en anden udpræget kvindearbejdsplads til. Det var Anglomac, der lå på Kong Georgsvej og fremstillede moderigtige frakker.
Industri har en lang historie bag sig her på egnen. Den ældste industrivirksomhed var Den Miltære Klædefabrik fra 1791. Derefter kom Hørsholm Klædefabrik, hvis rødder går tilbage til Lindloffs fabrik fra 1842. Den virksomhed, hvis navn ældre hørsholmere forbinder med navnet Hørsholm Klædefabrik indviedes dog først i 1885, men var til gengæld meget avanceret i forhold til sin tid. Den havde elektrisk lys, som blev produceret af egen generator. Desuden havde den shedtage med ovenlys. Det første tog kørte på Kystbanen i 1897 og Rungsted Ladegård stod færdig i 1898.
Postkort med luftfoto med Hørsholm Klædefabrik. Fotografiet er taget mellem 1966 og 1976.
Industrien og dens arbejdere satte også på anden måde sit præg på Hørsholm. I forbindelse med de to nævnte store klædefabrikker byggedes af flere omgange boliger til de ansatte. Nogle af dem eksisterer endnu på Bloustrødvej. Beboerne satte deres specielle præg på området – Usserød, hvor man lavede sin egen idrætsforening allerede i 1923. Først i 1933 opstod Hørsholm Idrætsklub. Det helt specielle ved Usserød var, at beboerne levede under stort set de samme vilkår med hensyn indkomst, bolig og ansættelsesvilkår. I andre af kommunens ‘kvarterer’ var der større forskelle.
Men også i Rungsted byggedes arbejderboliger – til banens folk, der ikke havde råd til selv at købe hus i nærheden af deres arbejde. De kan ses den dag i dag på Østre Stationsvej.
Afvikling
Rungsted Ladegård fik sit knæk allerede i 1938, da ejeren afhændede jord til Rungsted Golf klub. Dermed røg græsningsarealer til køerne, og kvægbestanden måtte reduceres. I dag er avlsbygningerne revet ned.
Den sidste støbning på Hørsholm Jernstøberi fandt sted 22. december 1965. Hørsholm Klædefabrik ophørte i 1975 for at give plads til Hørsholm Bibliotek og Trommen. 1981 besluttedes det at lukke Den Militære Klædefabrik i Hørsholm. Nogle af dens bygninger eksisterer dog i bedste velgående på Lyngsø Allé ved siden af den opstemmede dam. De kan ses fra Usserød Kongevej.
Kystbanen kører stadig; men hvor Rungsted Kyst Station tidligere var en stor arbejdsplads, er den i dag ubemandet.
Hørsholm jernstøberi i 1966.
Læs mere om
Tags: Den militære Klædefabrik, Erhverv, Hørsholm Klædefabrik, Rungsted, Rungsted Ladegård