Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022
Bondens hest var meget mindre end vore dages hest. På affotograferingen af C.W. Eckersbergs akvarel fra 1809 kan man få et indtryk af hestenes størrelse i forhold til bonden med det lange hår i forgrunden.
Eckersbergs akvarel fra 1809 af Vesterport og Halmtorvet. Foto: Københavns Museum – maleriet tilhører Københavns Museum.
Hesten var alligevel højt værdsat af bønderne. Det fremgår af, at den er det stykke løsøre, der vurderes højest i bøndernes dødsboopgørelser i 1700-tallet. Det skyldes dens betydning for bondens arbejde.
På marken trak hesten den tunge hjulplov og senere – i 1800-tallet – den lettere svingplov. Hjulploven krævede mindst to spand heste. Svingploven kun et spand. Efter at marken var pløjet, skulle hesten i gang med at trække diverse harver hen over jorden for at lave et godt såbed.
Sommerens og efterårets arbejde med at slå græs og hø og senere arbejdet med at høste kornet foregik med håndkraft med de tunge leer; men i løbet af 1800-tallet kom hesten også i arbejde her. Der blev nemlig opfundet og udviklet forskellige slåmaskiner, såkaldte aflæggere og mejemaskiner, som skar hø, græs og korn af ved roden. Endnu senere blev nogle af disse maskiner kombineret med en mekanisme, som kunne samle kornet og binde det til neg. I alle tilfælde var det hesten, der lagde ryg til det hårde slid. Mejemaskinerne blev anskaffet af det store flertal af bønder i 1890-erne.
Gennem århundreder var det hårde arbejde med at skille kornets kerne fra strået blevet gjort med en plejl. Det var et langsommeligt arbejde, der kunne strække sig gennem den største del af vinteren i lo og lade. Gennem 1800-tallet udvikledes små tærskeværker, som kun krævede en eller to hestes trækkraft. Derfor kunne de tages i anvendelse på det store flertal af almindelige bondegårde fra 1870-erne. Her i Nordsjælland producerede og leverede fabrikken Nordsten mange af disse tærskeværker, som kun krævede en hests trækkraft; men heste skulle der til, også her.
Den gamle stive arbejdsvogn havde allerede i 1700-tallet været anvendt i århundreder. Den blev brugt til at køre høsten ind fra marken til laden, når møddingen skulle spredes ud på marken, og når store sten skulle fjernes; men igen krævede det heste til dette tunge transportarbejde.
At bondens hest kunne klare det øgede arbejde gennem 1800-tallet, skyldtes bl.a. det avlsarbejde, der blev gjort i landbruget. Arbejdet blev fra 1852 fremmet af statens støtte til afholdelse af dyrskuer. Hermed blev grunden lagt til vore dages store heste.
Læs mere om
Tags: 1700-tallet, 1800-tallet, Landbosamfund, Landbrug