Lokalarkiv – nu med mundbind

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, oktober 2020

Anden bølge af coronapandmien er over os nu. Derfor har myndighederne indført en række nye restriktioner. De to restriktioner, der har størst betydning for Hørsholm Lokalarkiv, er forbuddet mod forsamlinger på over 10 personer og påbuddet om at bære mundbind eller visir i det offentlige rum.

Derfor skal gæster, der vil besøge arkivet, bære mundbind eller visir.

Arkivet har som altid åbent tirsdag 10-12 og onsdag 13-17. Hvis man vil studere det udvalg af fotos som vi har lagt på nettet, kan man gøre det på arkiv.dk. Her kan du også bestille digitale kopier af fotografierne.

Her på hjemmesiden kan du desuden læse små historier om Hørsholm –  Hørsholm historier.

I et forsøg på at lodde den lokale stemning har Hørsholm Lokalarkivs frivillige fotograf Leon Gyldmark og hans hustru Lise taget fotografier i Hørsholm Midtpunkt henholdsvis onsdag 25. marts over middag og onsdag 21. oktober over middag. Det vil sige, at de er taget under første og anden bølge. Kan du gætte, hvilket fotos, der er taget i marts og hvilke, der er taget i oktober?